Ribbensteg på grill

Ribbensteg på grill
Opskrift til personer Opskrift til 6 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedningstid

2 timer og 15 minutter

Samlet tid

2 timer og 25 minutter

Beskrivelse

Lav en saftig ribbensteg på grill med sprøde svær. En grillet ribbensteg kan serveres med nye kartofler eller bruges i ribbenstegssandwich.

Ingrediensliste

  • 2 kg. ribbensteg
  • 6 stk. laurbærblade
  • salt
  • peber
  • vand
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Tænd grillen og opvarm til ca. 180 grader.
  2. Imens klargøres ribbensteg. Dup den godt med køkkenrulle, så den er tørret godt af.
  3. Kør en finger igennem sværene for at tjekke, at de alle er skåret helt igennem. Ellers så brug en kniv til at skære sværene helt igennem uden at skære ned i selve kødet.
  4. Kom stegen i en foliebakke og gnid godt med salt ned imellem sværene.
  5. Kom laurbærblade imellem sværene.
  6. Tilsæt lidt vand i bunden af foliebakken sammen med lidt hele peberkorn.
  7. Smid stegen på grillen ved inddirekte varme og lad den nu grille i 90-120 minutter. Hold øje undervejs med et stegetermometer. Vi går efter en kernetemperatur på 65  grader. Kig til stegen undervejs og tilsæt lidt mere vand i bakken, hvis den steger tør.
  8. Når stegen rammer ca. 60 grader i kernetemperatur, skrues grillen op til ca. 225 grader, så sværene får høj varme til sidst for at gøre dem ekstra sprøde. Hold øje undervejs, så de ikke brænder på.
  9. Når kernetemperaturen rammer 65 grader, tages stegen af grillen. Lad den nu hvile i ca. 15 minutter inden den skæres i skiver og serveres.

Opskrift på ribbensteg på grill

Sådan laver du en lækker og saftig ribbensteg på grill med sprøde svær. Den danske sommer er her endelig og vi fik lyst til sådan en saftig ribbensteg og den skulle selvfølgelig laves på gasgrill. Det er nemlig super nemt at grille en ribbensteg, så den stadig er saftig og samtidig har sprøde svær. Server din ribbensteg med nye danske kartofler og evt. en sommersalat. Dét er altså bare en god sommermenu! Et andet forslag kunne også være at trylle den om til nogle sommerlige ribbenstegssandwiches med en frisk kålsalat, syltede rødløg og en hjemmelavet urtemayonnaise. På den måde kan man altså sagtens lave en sommerlig udgave af en ribbensteg og så bliver den bare så god på grillen.

Ribbensteg er sådan et godt stykke kød. Det har en god fedtmarmorering, så den er nærmest umulig at lave tør. Når den bliver grillet, så får den også en god grillsmag og det er også stadig muligt at få sprøde svær. Det gør kun stegen endnu bedre at blive grillet. Det er også derfor at mange finder grillen frem i december og griller der, fordi den får sådan en god smag.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på kød på grill her

Ribbensteg på grill

Grillet ribbensteg

En grillet ribbensteg er nem at tilberede. Vi laver den i en foliebakke ved indirekte varme og så får den til sidst høj varme for at gøre sværene godt sprøde. Vi laver den i en foliebakke, så fedtet ikke drypper ned og brænder på. Desuden tilsætter vi vand til foliebakken samt lidt hele peberkorn. Så får du også en god stegesky, som du kan bruge til en sauce, hvis det er. Det er bare nemt at lave en god grillet ribbensteg.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar