Ribskage

Ribskage
Opskrift til personer Opskrift til 10 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

50 minutter

Samlet tid

1 time og 10 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på en simpel ribskage. Den absolut bedste kage med ribs, som du kan servere med creme fraiche, flødeskum eller is.

Ingrediensliste

  • 200 g. smør
  • 350 g. sukker
  • 3 tsk. vaniljesukker
  • 5 stk. æg
  • 1,5 dl. mælk
  • 2 tsk. bagepulver
  • 250 g. hvedemel
  • 50 g. kartoffelmel
  • 200 g. ribs
  • 100 g. hvid chokolade

Fremgangsmåde

  1. Tag smør ud i god tid, så det kan blive blødt.
  2. Tænd ovnen på 165 grader varmluft.
  3. Pisk smør, sukker og vaniljesukker godt sammen med en elpisker, så det bliver lyst og luftigt. Det tager ca. 4-5 minutter.
  4. Tilsæt ét æg af gangen og pisk godt.
  5. Vej hvedemel, bagepulver og kartoffelmel af i en skål.
  6. Sigt de tørre ingredienser i den våde dej og vend det i skiftevis med mælken.
  7. Rens ribs og pluk dem af stilken. Vend ribs med lidt sukker.
  8. Smør en springform (Ø26) eller beklæd med bagepapir. Fordel dejen i formen.
  9. Hak hvid chokolade.
  10. Fordel ribs og hvid chokolade oven i dejen.
  11. Bag kagen på anden nederste rille i ovnen i ca. 40-50 minutter alt efter hvor kraftig din ovn er. Tjek om kagen er færdig ved at stikke en strikkepind, grillspyd eller noget andet tyndt ned i den. Hvis den kommer op uden rå dej, så er kagen færdig.
  12. Tag kagen ud af ovnen og lad den køle af.
  13. Server ribskagen med creme fraiche, flødeskum eller vaniljeis.
Bedøm denne ret

Opskrift på ribskage

Den absolut lækreste og nemmeste ribskage, som er lavet med en simpel vaniljekage, friske ribs og hvid chokolade. Server den lækre kage, som den er eller med creme fraiche, flødeskum eller vaniljeis. Den kan serveres til eftermiddagskaffen, aftenskaffen eller blot som dessert. Det er en super måde at få udnyttet de syrlige ribs, som er i sæson og som titter frem på denne tid.

Det er en simpel ribskage, hvor vi har tilføjet hvid chokolade. Du kan dog også sagtens bruge en anden form for chokolade som lys eller mørk. Prøv også at rive lidt marcipan i dejen. Det smager altså virkelig også skønt! Det her er i hvert fald én af de bedste kager med ribs, som du kan bage.

LÆS OGSÅ: Ribssaft

Ribskage

Kage med ribs

Man kan simpelthen bage den lækreste kage med ribs. Det er som sagt en super måde at få brugt de fine røde bær på. Men ellers er det her også en rigtig god grundopskrift på en kage med bær. Så du kan nemt bytte ribs ud med eksempelvis hindbær, brombær, blåbær eller lave en blanding af flere slags bær. Det ville også være lækkert med en kage med både ribs og hindbær. Det smager nemlig skønt til den hvide chokolade også.

Kan kagen fryses?
Ja, du kan sagtens fryse kagen ned. Så hvis du har eventuelle rester, så frys det roligt ned. Så har du nem kage til en anden dag, hvor sukkertrangen melder sig eller du får uventede gæster.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

    1. Hej,

      Ja, men vend dem i lidt kartoffelmel eller majsstivelse, så det suger noget af væsken fra de frosne bær, når de tør op 🙂

      Kh

Skriv en kommentar