Lækre hverdagsopskrifter

Ribssaft

Ribssaft
Opskrift til liter Opskrift til 1 liter

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

25 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Lav den lækreste omgang hjemmelavet ribssaft af sommerens skønne bær. Bland saften med vand eller danskvand og du har en lækker sommerdrik.

Ingrediensliste

  • 750 g. ribs
  • 1 liter vand
  • 200 g. sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker

Fremgangsmåde

  1. Skyl ribs grundigt. Lad blot stilken sidde på.
  2. Put ribs og vand op i en lille gryde. Bring det i kog. Når det koger, så skru ned til medium varme.
  3. Mos ribs i gryden.
  4. Dræn det hele igennem et klæde eller en trådsi, så du blot har saften.
  5. Hæld saften tilbage i gryden. Tilsæt sukker og vaniljesukker.
  6. Lad det hele simre ved lav varme i 10-15 minutter.
  7. Tag gryden af varmen.
  8. Hæld den færdige saft på skoldede flasker (evt. skyllet i atamon, så det holder længere).
  9. Sæt saften på køl og lad den køle helt af.
  10. Blandingsforholdet er 1:1.

Bedøm denne ret

Opskrift på ribssaft

Ribssaft er én af vores absolut yndlings ting at bruge sommerens ribs på. Måske du er heldig at have en ribsbusk i haven eller måske du kender nogen, som har. Så er der altså rig mulighed for at lave den lækreste saft af de letsyrlige ribs.

Den hjemmelavet ribssaft kan du blande med vand eller danskvand, alt efter hvad du er til. Du kan også bruge saften til at lave lækre sommerdrinks med. Uanset hvad, så er det en skøn saft, som vi elsker at nyde en varm sommerdag.

LÆS OGSÅ: Rabarbersaft

Ribssaft

Saft af ribs

Ribs er de her fine små bær, som hænger på en stilk. De er meget små og det kan være besværligt at skulle plukke dem alle sammen af for at lave saft. Derfor koger vi blot saften på stilkene, hvor bærrene sidder på. Man skal nemlig alligevel have drænet det hele og siet saften fra. Så sørg blot for at skylle både bær og stilk rigtig grundigt, så er der ingen grund til at bruge tid på at pille bærrene af.

Blandingsforhold på ribssaft

Det er jo altid en smagssag hvor kraftig man vil have sin saft. Men som udgangspunkt, så skal den blandes i forholdet 1:1. Hvis du vil have den kraftigere, så tilsætter du selvfølgelig blot mere saft og skal den være tyndere, så tilsætter du mere vand.

Kan jeg fryse saften?
Jep, sagtens! Vi laver nemlig ofte en stor portion og så fryser vi det ned i fryseposer. Så kan man tage lækker, hjemmelavet ribssaft op hele sommeren.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag