Rugbrødscrunch Rugbrødscrunch Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 5 minutter Tilberedelsestid 25 minutter Samlet tid 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Sprød rugbrødscrunch, som er genialt til forretter, supper, i salater og meget mere. Har du gammelt rugbrød, så tryl det om til sprødt knas. Ingrediensliste 4 skiver rugbrød 3 spsk. olivenolie salt Fremgangsmåde Hak rugbrød fint eller kør det i en foodprocessor. Tænd ovnen på 170 grader varmluft. Fordel rugbrød på en bageplade med bagepapir. Vend det med olie og salt, så det er godt fordelt. Når ovnen er varm, så bages rugbrødet i ca. 20-25 minutter. Tiden kan variere lidt. Rør jævnligt i rugbrødet, så det bliver godt sprødt over det hele. Tag det herefter ud og lad det køle helt af, inden det kommes over i en lufttæt beholder. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på rugbrødscrunch Tryl dit gamle rugbrød om til det sprødeste rugbrødscrunch, som kan bruges til forretter, som topping på supper og salater og meget mere. Det er genialt og er samtidig en genial måde at udnytte rester på og undgå madspild. Vi bruger faktisk ofte det her knas til forretter. Det smager skønt, giver godt med sprødhed og så passer det ualmindeligt godt sammen med fisk. Prøv blandt andet vores nemme forret med laks og rejer, som får en bund af rugbrødscrunch. Det er altså en nem forret, som lige bliver løftet af det her lækre rugbrødsknas. Det er samtidig nemt at lave, da det blot består af daggammelt rugbrød, olie og lidt salt. Så skal det ellers bare bages i ovnen og så har du det sprødeste rugbrødsknas. LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på hjemmelavet knas her Rugbrødsknas som topping Udover at bruge rugbrødsknas som topping til forretter, så kan det også bruges som topping på supper og salater. Prøv at erstatte din sprøde bacon med en omgang rugbrødsknas. Hvis du salter det godt, så giver det samme effekt som bacon. Det er samtidig også vigtigt, at du får det bagt godt sprødt i ovnen. Så sørg for at vende det jævnligt og røre godt rundt, så det hele bliver bagt over det hele. Når først du har lavet sådan en omgang, så kan det holde sig i evigheder i en lufttæt bøtte. Så lad aldrig dine rugbrødsrester gå til spilde! Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.