Rugbrødstoast med kylling og pesto

Rugbrødstoast med kylling og pesto
Opskrift til stk. Opskrift til 4 stk.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

20 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på rugbrødstoast med kylling, pesto, frisk basilikum og ost. En sund og mættende toast med kylling.

Ingrediensliste

  • 8 skiver rugbrød
  • 40 g. rød pesto
  • 125 g. frisk mozzarella
  • 2 stk. tomat
  • 160 g. kyllingepålæg
  • 0,25 bundt frisk basilikum

Fremgangsmåde

  1. Opvarm et toastjern eller en panini. Hvis du ikke har nogen af delene, så kan du også opvarme ovnen til 200 grader varmluft.
  2. Skær mozzarella og tomat i skiver.
  3. Læg først en skive rugbrød. Smør den med rød pesto. Læg to skiver mozzarella, to skiver tomat, lidt friske basilikumblade, kyllingepålæg og afslut med en rugbrødsskive smurt med pesto.
  4. Varm i et toastjern indtil du synes, at den er sprød nok.
Bedøm denne ret

Opskrift på rugbrødstoast med kylling og pesto

Hvis du ofte står og mangler en idé til nem aftensmad eller frokost, så skal du prøve denne rugbrødstoast med kylling, pesto, tomater, ost og frisk basilikum. For nøj, hvor smager det bare mega godt og så er det samtidig så hurtigt at lave! Sund, mættende og lækker mad, så bliver det jo næsten ikke bedre.

LÆS OGSÅ: Kyllingesandwich med pesto

Rugbrødstoast med kylling og pesto

Sund toast med kylling

Vi elsker toast og har virkelig spist mange af dem igennem tidernes løb. Vi er dog også blevet kæmpe fans af rugbrødstoast, så man samtidig kan få masser af fibre ind i kosten og så det mætter lidt mere. Når man samtidig laver toasten med kylling, så får du også protein i. Så det er altså et måltid, som mætter rigtig godt og som også holder dig mæt længe.

Vi har smurt rugbrødsskiverne med rød pesto, men du kan også smøre dem med grøn pesto, peberfrugtspesto eller helt udelade at smøre dem med noget. Det friske basilikum gør virkelig også noget godt for toasten. Det gør friske krydderurter jo altid, så har du noget af det stående, så put også meget gerne det i.

Rugbrødstoast med kylling og pesto

Rugbrødstoast med kylling og pesto

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar