Lækre hverdagsopskrifter

Rysteribs

Rysteribs
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

0 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på rysteribs. Server de sukkerfyldte ribs til aftensmaden eller brug dem som tilbehør til din skyr eller yoghurt.

Ingrediensliste

  • 200 g. ribs
  • 60 g. sukker

Fremgangsmåde

  1. Skyl ribs.
  2. Pluk bærrene af stilken.
  3. Placer bær og sukker i et glas eller bøtte med låg.
  4. Ryst det godt sammen til bærrene begynder at afgive lidt saft.
  5. Server rysteribs med det samme.

Bedøm denne ret

Opskrift på rysteribs

Rysteribs er så nemt at lave og så smager det skønt som tilbehør til både morgenmad og aftensmad. Brug rysteribsen ovenpå yoghurt, skyr, ymer og top også gerne med en hjemmelavet omgang Granola eller m¨usli. Ellers smager de også skønt til mormormad som grydestegt kylling, frikadeller, flæskesteg osv. Måske du er heldig at have en ribsbusk i haven, som bugner med de fine, røde bær. Så er det altså oplagt at lave en omgang hurtig rysteribs, som du kan servere til aftensmaden.

De fine røde ribs er i sæson fra juli til august. Det er derfor relativ kort tid, at man har glæde af dem. Derfor skal de også udnyttes til fulde, når de endelig er her. Hvis du vil prøve andre opskrifter med ribs, så kan vi anbefale dig at tage et kig lige her.

LÆS OGSÅ: Moussekage med ribs

Rysteribs

Ribs med sukker

Rysteribs er jo i princippet, som navnet indikerer, blot ribs som er rystet sammen med sukker. Man nipper de små bær af stilken og så rystes de ellers blot sammen med sukker til de afgiver lidt saft. Det bliver sådan set ikke nemmere! Der er selvfølgelig lidt arbejde i at skulle plukke alle bærrene af. Du kan dog også sagtens lade stilken blive på. Det bliver dog lidt mere besværligt at skulle spise dem til maden på den måde.

Ribs med sukker er også et godt alternativ til ribsgelé. Vi elsker ribsgelé og spiser det gerne som tilbehør til aftensmaden. Det er dog meget hurtigere at lave en omgang rysteribs end at skulle til og i gang med at lave ribsgelé.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag