Salat med majs og feta Salat med majs og feta Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 10 minutterTilberedningstid 10 minutterSamlet tid 20 minutter Del Pin Print BeskrivelseOpskrift på en salat med grillet majs og feta. En nem og let salat med majs, fetaost, avocado og hjemmelavet vinaigrette.IngredienslisteSalat 2 stk. majskolbe 2 spsk. smør salt 50 g. frisk spinat 0,25 stk. spidskål 2 stk. avocado 0,5 bundt frisk dild 30 g. pinjekerner 100 g. fetaostDressing 3 spsk. olivenolie 1 tsk. dijonsennep 1 spsk. citronsaft 1 spsk. akaciehonning salt/peberLæg i kurven til - + Læg i kurv hos Nemlig.com Lægger i kurv... I samarbejde med Nemlig.comFremgangsmådeStart med at klargøre majs. Fjern blandene. Smør hver majskolbe med smør og drys med salt. Grill dem over direkte varme i ca. 5-10 minutter. Hold øje med dem og vend dem jævnligt. De er færdige, når majsene får en mere dyb gul farve. Tag dem herefter af. Lad dem køle af, inden du skærer majsene af kolben med en kniv.Kom alle ingredienserne til dressingen op i en lille beholder eller lille patentglas. Ryst det godt sammen, så den tykner en smule. Sæt til side.Varm en pande op uden fedtstof. Kom pinjekerner på. Ryst panden jævnligt, indtil de har fået farve og begynder at dufte nøddeagtige. Tag dem så af panden og lad dem køle af.Skyl spinat og snit spidskål fint. Fordel på et stort fad.Halver avocado, fjern stenen og skrab avocadoen ud med en spiseske. Skær i skiver eller tern.Fordel avocado, majs, smuldret feta, frisk dild og pinjekerner ovenpå salatbunden. Fordel dressingen over og vend forsigtigt sammen. Kom lidt frisk dild på toppen og evt. lidt friskkværnet peber og groft salt.Server med det samme.Lås skærmOpskrift på salat med majs og fetaSalat med majs og feta er en lækker og nem salat, der kombinerer den søde smag fra majs med den cremede og salte fetaost. Denne populære salat er ideel som tilbehør til grillmad, kylling, fisk eller som en let frokostret. Med få ingredienser og en enkel tilberedning er den både hurtig at lave og fyldt med smag. Den friske salat er et oplagt valg til sommerens måltider, da majsene også grilles. Det er bare god og enkel sommermad.Sådan laver du en klassisk majs- og fetasalatEn klassisk salat med majs og fetaost kan bestå af mange elementer. Vores udgave består af en bund af blandet salat eller spinat, grillede majs, feta, spidskål, frisk dild og en hjemmelavet dressing samt ristede pinjekerner.Der kan også tilføjes:AvocadoFrisk persilleRucolaAndre kerner eller nødderOlivenDisse ingredienser gør salaten endnu mere mættende og næringsrig. Så prøv bare at leg med de forskellige elementer, men behold i hvert fald majs, feta og den hjemmelavede dressing.LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på grønne salater her Hvorfor vælge en salat med majs og feta?Der er mange gode grunde til, at salat med majs og fetaost er blevet en favorit hos os. Den er hurtig og nem at tilberede. Det er en anderledes salat, så er du træt af de klassiske sommersalater, så er denne måske noget for dig. Vi elsker personligt selv grillede majskolber og derfor skulle majsene selvfølgelig grilles, inden de blev skåret af kolben og brugt i salaten. Det giver majsene sådan en dejlig smag. Majs tilfører en naturlig sødme, mens fetaosten giver en fyldig og salt smag, der skaber en harmonisk balance i salaten.Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.