Salat med varmrøget laks, bønner og dressing Salat med varmrøget laks, bønner og dressing Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 10 minutter Samlet tid 20 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift og inspiration på en lækker salat med varmrøget laks, bønner og hjemmelavet creme fraiche dressing. Nem og sund aftensmad på under 20 minutter. Ingrediensliste Dressing 150 g. creme fraiche 0,5 bundt frisk dild 0,5 fed hvidløg salt/peber Andet 200 g. varmrøget laks 75 g. blandet salat 80 g. frosne edamamebønner uden bælg 0,5 stk. agurk 40 g. soltørrede tomater 50 g. saltmandler Fremgangsmåde Start med dressingen. Hak dild fint. Pres hvidløg i en hvidløgspresser. Bland med creme fraiche og smag til med salt/peber. Sæt til side, imens du gør det resterende klar. Find skåle eller tallerkener frem. Skyl salat og kom det i bunden. Skyl edamamebønner i vand. Skær agurk i små stykker. Top salaten med edamamebønner, drænede soltørrede tomater (skær dem evt. i mindre stykker, hvis de er store) og saltmandler. Top med stykker af varmrøget laks og creme fraiche dressingen. Server med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på salat med varmrøget laks, bønner og dressing Den lækreste salat med varmrøget laks, bønner og hjemmelavet dressing. Vi elsker sådan nogle salater her og får dem ofte. Enten til frokost eller aftensmad, da det er nemt og hurtigt. Den her kombination er helt fantastisk og er hurtigt blevet en favorit. En bund af blandet salat toppet med edamamebønner, agurk, soltørrede tomater, saltmandler, stykker af varmrøget laks og hjemmelavet creme fraiche dressing. Der er minimal forberedelse og minimal opvask. Sådan en omgang er altså bare altid god. Vi bliver også spurgt om vi ikke kan lave flere af sådan nogle salater her. Selvom der jo er minimalt arbejde i dem, så forstår vi godt, at man nogle gange selv mangler inspiration til hvad man kan bruge i sådan en salat. Så hvad I ønsker skal I selvfølgelig få. LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på sund aftensmad her Måltidssalat med laks Måltidssalater med laks er nogle af de bedste og nemmeste at lave. Man kan nemlig blot købe et godt stykke varmrøget laks og så er der jo som sådan ikke noget arbejde i selve laksen. Vi kan anbefale at gå til en fiskehandler. Måske du er heldig, at der kommer en fiskebil tæt på hvor du bor. Der kan man virkelig få det bedste laks og ofte koster det ikke ret meget mere end i butikkerne. I hvert fald ikke hvis man kigger på kiloprisen. Og man skal jo blot bruge ganske lidt til sådan en salat. Men ellers kan man selvfølgelig også bare købe noget i dagligvarebutikkerne. Vi ved, at Netto har en mega god en fra Premier-serien. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.