Sandwich med skinke og ost

Sandwich med skinke og ost
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

10 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på en grillet sandwich med skinke og ost. Den er smurt med en sennepsmayo og er fyldt med salat og tomat.

Ingrediensliste

  • 4 skiver groft brød
  • 4 skiver skinke
  • 40 g. revet cheddar
  • 2 spsk. mayonnaise
  • 2 tsk. sød sennep
  • 1 spsk. smør
  • 1 håndfuld frisk spinat
  • 1 stk. tomat

Fremgangsmåde

  1. Start med at røre sennepsmayo sammen. Dette gøres ved at røre mayonnaise sammen med sennep. Smag evt. til med mere sennep. Det er lidt en smagssag hvor kraftig man kan lide den.
  2. Smør dine skiver brød med sennepsmayo. Placer skinke på halvdelen af skiverne og top med et godt lag revet cheddar. Placer den anden skive brød, som er smurt med sennepsmayo ovenpå.
  3. Smør evt. ydersiderne med lidt smør.
  4. Kom din sandwich i et toastjern, paninijern eller rist den på panden på begge sider.
  5. Når den er sprød og gylden, så tages den ud.
  6. Åben den op og kom lidt spinat og et par skiver tomat i.
  7. Luk sandwichen igen og spis med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på sandwich med skinke og ost

Man skal ikke undervurdere en klassisk sandwich med skinke og ost. En smagfuld og sprød sandwich, som er smurt med sennepsmayo og fyldt med en god skinke og cheddarost. Efter den er ristet, så er den åbnet og der er kommet lidt spinat og et par skiver tomat i. Det er så god en sandwich med skinke og vi får den ofte til frokost, når lysten til rugbrød ikke lige er der. Vi køber ofte surdejsbrød hos den lokale surdejsbager, men det er sjældent, at vi når at spise hele brødet. Så skærer vi resten ud i skiver og fryser ned. Så kan man bruge skiverne til en sandwich som denne og man smager slet ikke, at brødet har været frosset ned.

En skinkesandwich skal altid have en form for ost i, hvis du spørger os. Her har vi brugt cheddar, men man kan også bruge en skiveost, vesterhavsost eller hvad man ellers er til. Derudover har vi smurt den med et lag sennepsmayo, som blot er lavet på en god mayonnaise, som er rørt sammen med lidt sennep.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på sandwich

Sandwich med skinke og ost

Skinkesandwich til frokost

Som sagt, så er sådan en skinkesandwich altså bare lækker som en frokost. Vi har brugt et paninijern til at riste sandwichen i, men du kan også bruge et toastjern eller gøre det på panden, hvis du ikke har nogle af delene. Brødskiverne er smurt med lidt smør udvendigt, inden den ristes. Det giver lige lidt ekstra sprødhed og så giver smørret en god smag. Det kan dog sagtens udelades, hvis man ikke er til det.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.

Skriv en kommentar