Scrambled eggs Scrambled eggs Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 5 minutter Tilberedelsestid 5 minutter Samlet tid 10 minutter Del Pin Print Beskrivelse Her får du opskriften på en lækker omgang scrambled eggs eller røræg. Server de lækre æg med bacon, pølser og noget godt brød. Ingrediensliste Scrambled eggs 4 æg 0,5 dl. mælk salt 0,25 bundt frisk purløg Fremgangsmåde Rør æg, mælk og salt sammen i en skål. Opvarm en pande med lidt olie ved middelhøj varme. Kom æggeblandingen på panden og rør konstant rundt. Efter 30 sekunder tages panden af i 10 sekunder, imens der stadigvæk røres rundt. Sæt panden tilbage igen og bliv ved sådan, indtil æggene er som du ønsker. Server med friskhakket purløg og friskkværnet peber på toppen. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på scrambled eggs Scrambled eggs er så nemt og simpelt at lave, men alligevel kræver det lidt snilde at lave en god omgang røræg. Det er nemlig en kunst i sig selv at ramme æggene, hvor de er tilpas bløde og før de begynder at stege, så de får skorpe. Røræg skal nemlig være bløde og på ingen måde tørre. Vi elsker at lave æg på den her måde. Det smager fantastisk sammen med stegt bacon, evt. pølser, lækkert rugbrød og så frisk purløg på toppen. Det er én af de ting vi elsker at lave i weekenden, når vi har god tid og vi gerne vil gøre lidt ekstra ud af morgenmaden. LÆS OGSÅ: Müsliboller Scrambled eggs ala Gordon Ramsay Til selve opskriften har vi fået inspiration fra selveste Gordon Ramsay og den måde han tilbereder æggene på. Det er nemlig vigtigt, at de ikke bliver tilberedt ved for høj eller for lav varme. Så de får den helt rigtige konsistens. Han bruger godt nok creme fraiche i sine scrambled eggs, men i stedet bruger vi mælk eller fløde alt efter hvad vi lige har. Det synes vi giver de absolut lækreste røræg, som så krydres med salt og peber. Hvad vil I servere til? Vi vil som sagt servere noget lækkert rugbrød til og gerne nogle friske krydderurter som purløg, persille eller karse. Skal det være ekstra luksuriøst, så laver vi også gerne en omgang bacon eller stegte brunchpølser til. Det er opskriften på en god weekendmorgen, hvis du spørger os! Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.