Skovbærsyltetøj

Opskrift på skovbærsyltetøj
Opskrift til glas Opskrift til 1 glas

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Nem og hurtig opskrift på hjemmelavet skovbærsyltetøj, som smager skønt som tilbehør til hjemmebag, pandekager, vafler mm.

Ingrediensliste

  • 300 g. frosne skovbær
  • 150 g. sukker
  • 1 tsk. citronsaft

Fremgangsmåde

  1. Kom frosne skovbær, sukker og citronsaft i en gryde.
  2. Varm gryden op ved svag varme.
  3. Lad det hele simre i 10-15 minutter eller indtil bærrene er kogt ud. Rør jævnligt i gryden.
  4. Mos bærrene med en gaffel eller lad dem være hele. Hvis marmeladen er meget tynd, så lad den simre lidt længere (men den vil også sætte sig på køl).
  5. Tag gryden af varmen og lad syltetøjen køle af.
  6. Hæld syltetøj på et glas (evt. skyllet i atamon eller alkohol). Lad den køle af. Når den er kølet af, så sættes låg på og marmeladen sættes på køl.
Bedøm denne ret

Opskrift på skovbærsyltetøj

Her får du en super hurtig og nem opskrift på hjemmelavet skovbærsyltetøj. En lækker marmelade lavet på frosne skovbær, som du hurtig kan bikse sammen. Det smager skønt som tilbehør til hjemmebag som bløde bamseboller eller en skive franskbrød. Ellers er det også godt som topping på skyr eller yoghurt.

Vi bruger blot sådan en frossen pose skovbær, som så bliver kogt op med sukker og lidt citronsaft. De blandinger indeholder typisk en masse forskellige bær som hindbær, jordbær, blåbær, solbær, blåbær og ribs. Det er en skøn kombination, som giver den lækreste bærsmag.

LÆS OGSÅ: Hindbærmarmelade

Opskrift på skovbærsyltetøj

Skovbærmarmelade

Sådan en omgang skovbærmarmelade er så lækker. Vi nyder den gerne på en nybagt bolle med ost og smør. Den har den perfekte balance mellem syrlighed fra bærrene og så sukker. Hvis du vil lave din egen skovbærblanding, så kan du også blot blande forskellige slags bær selv.

Vi har brugt frosne bær, da det simpelthen bare er så nemt. Men du kan selvfølgelig også lave opskriften med friske bær, hvis du er så heldig at have en have med masser af bær. Så er det nemlig en perfekt måde til at få dem brugt.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

    1. Hej Rebecca,

      Hvis du skyller glassene i atamon, så kan de holde 1-2 måneder. Ellers vil vi sige et par uger 🙂

      Kh

Skriv en kommentar