Smuldrekage af småkagerester Smuldrekage af småkagerester Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 6 personer Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 40 minutter Samlet tid 1 time Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på smuldrekage af småkagerester, hvor du kan få brugt eventuelle rester af småkagerne fra juletiden. Ingrediensliste 2 stk. æble 2 stk. pære 2 spsk. sukker 400 g. småkager 125 g. smør 100 g. marcipan Fremgangsmåde Tag smør ud, så det kan få lov til at blive lidt blødt. Knus småkageresterne og bland dem godt sammen med blødt smør og revet marcipan. Sæt til side. Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Skræl æbler og pærer. Skær dem i små tern. Kom dem i bunden af et ovnfast tærtefad (ca. 24 cm. i diameter). Vend dem med lidt sukker. Bag æbler og pærer i ovnen i 10 minutter. Tag herefter fadet ud. Fordel din smuldredej af småkageresterne ovenpå de bagte frugter. Sæt kagen tilbage i ovnen og giv den yderligere 25-30 minutter eller til den har fået farve. Tag smuldrekagen ud af ovnen. Lad den køle af 15-20 minutter inden servering. Server evt. med creme friache, flødeskum eller vaniljeis. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på smuldrekage af småkagerester Brug dine rester af julesmåkager og lav den her lækre smuldrekage af småkagerester! Julen er ovre og vi havde stadig lidt julekager tilbage. Nu julen er ovre, så er vi egentlig også ved at have fået nok julekager og juleguf. Derfor valgte vi at trylle de sidste småkagerester om til den her lækre crumblekage, hvor der er brugt en blanding af vaniljekranse, chokoladespecier, jødekager og hvad der ellers var tilbage i småkagedåsen. Småkagerne knuses og så blandes de med lidt smør. I bunden har vi lavet en blanding af æble og pære. De bliver lige bagt lidt i ovnen inden crumbletoppingen kommer ovenpå. Man skal nemlig huske på, at småkagerne jo er bagt i forvejen, så derfor skal den her crumblekage ikke have lige så lang tid som en almindelig crumble med almindelig smuldredej. LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores opskrifter på småkager Crumble kage af julesmåkager Hvis du gerne vil undgå madspild og få brugt alle juleresterne, så er det her altså en nem måde at gøre det på. En crumblekage går man aldrig galt i byen med. Vi har lavet en bund af æbler og pærer, da vi lige havde nogle, som var blevet bløde. Så fungerer de nemlig godt i crumble. Du kan også bruge andre bær og frugter. Det kunne være jordbær, hindbær, rabarber eller hvad du ellers lige har. Server din crumble med en klat creme fraiche, flødeskum eller en god vaniljeis til. Så smager sådan en kage altså bare helt vidunderligt og så er det en alletiders dessert eller eftermiddagskage. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.