Solbær crumble Solbær crumble Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 6 personer Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 35 minutter Samlet tid 50 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på solbær crumble med sprød crumbletopping. Server din solbærcrumble med creme fraiche til eftermiddagskaffen. Ingrediensliste Solbærcrumble 4 stk. æble 300 g. solbær 150 g. smør 140 g. hvedemel 140 g. sukker 100 g. marcipan 60 g. havregryn 40 g. mandelflager Tilbehør 300 g. creme fraiche Fremgangsmåde Tænd ovnen på 185 grader varmluft. Skræl æbler og skær i tynde både eller tern. Rens solbær og pil stilken af. Placer æbler og solbær i et tærtefad eller ovnfast fad. Vend dem med lidt sukker. Skær smør i tern. Riv marcipan groft. Bland hvedemel, revet marcipan, smør i tern, havregryn og sukker i en skål med fingrene. Ælt dejen godt, så dejen begynder at samle sig i små klumper. Fordel smuldredejen i fadet. Drys med mandelflager. Bag kagen på anden nederste rille af ovnen i ca. 35-40 minutter. Hold øje med den undervejs, da det ikke er alle ovne, som varmer ens. Den skal være gylden og sprød på toppen. Tag din crumble ud og lad den køle en smule af. Server med creme fraiche til. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på solbær crumble Den dejligste solbær crumble med lækre solmodne solbær, æble og sprød crumbletopping. Crumble må være en af de bedste eftermiddagskager, som vi kan komme i tanke om. Der er intet som sådan en nybagt lun smuldrekage med en klat creme fraiche til. Det smager altså bare skønt og så er det samtidig virkelig nemt at lave. Her har vi udnyttet de lækre solbær, som er i sæson. Vi er vilde med solbær og bruger dem blandt andet også til en skøn solbærmarmelade. Men de små mørke bær smager altså også skønt som fyld i en smuldrekage. For at give solbærrene lidt modspil, så har vi blandet både solbær og æble i bunden. Det giver sådan en god base for smuldrekagen, da æblerne bidrager med lidt mere konsistens og bid. LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter med solbær her Smuldrekage med solbær Smuldrekage eller crumble med solbær. Uanset hvad du kalder kagen, så er det en skøn og nem kage, hvor dejen smuldres sammen. Det er derfor en kage, som er hurtig at bikse sammen. Toppen bliver sprød og man kan virkelig smage, at der er marcipan i også. Server den med en klat fed creme fraiche eller vaniljeis til. Det er lige prikken over i’et og giver den helt rigtige balance. Kan jeg bruge frosne solbær? Ja, det kan du sagtens. Vær dog opmærksom på, at der kan være meget væde ved dem, når de tør op. Så lad dem gerne tø op inden og så dræn det værste saft fra. Alternativt kan du også vende lidt majsstivelse i fyldet af æbler og solbær. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.