Tilmeld nyhedsbrev

Spaghetti med serranoskinke i cremet sauce

Spaghetti med serranoskinke i cremet sauce

Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

20 minutter

Beskrivelse

Opskrift på en god pastaret med sprødstegt serranoskinke, vendt i en lækker sauce lavet på fløde. Den er god til aftensmad og den sprøde skinke fungerer som en lettere udgave af bacon. Så man føler sig ikke klam eller overmæt, efter man har spist den, hvilket er skønt.

Ingrediensliste

  • 200 g. spaghetti
  • 90 g. serranoskinke
  • 2 fed hvidløg
  • 3 pasteuriserede æggeblommer
  • 45 g. parmesan
  • Salt/peber
  • 1/4 bundt basilikum

Fremgangsmåde

1. Kog vand til spaghetti. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Placer serranoskinke på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensl skiverne med lidt olie. Bag serranoskinken sprød i ovnen i ca. 10 min. Lad det køle af.
2. Pres hvidløg. Sæt spaghetti over. Æggeblommer blandes i en skål med revet parmesanost, salt og peber.
3. På en pande varmes 3 spsk. olie op. Tilsæt presset hvidløg. Lad det sautere, indtil hvidløg er gyldenbrunt. Tilsæt færdigkogt spaghetti + 4 spsk. pastavand. Rør det hele godt rundt. Tilsæt et par finthakkede basilikumsblade og smuldr 2 skiver af det sprødstegte serrano ned på panden. Rør det hele godt sammen.
4. Tag panden af varmen. Tilsæt nu din æggeblanding. Rør det hele godt rundt, indtil du får en ensartet masse. Tilsæt mere pastavand, hvis du synes det bliver for tykt.
5. Smag det hele til med salt og peber og server med små stykker af sprød serranoskinke på toppen, frisk parmesanost samt friske basilikumsblade.

Bedøm denne ret

Opskrift på en simpel pastaret med spaghetti og sprød serranoskinke i en cremet sovs lavet på fløde. Vi har en tendens til ofte at lave pastaretter med kylling, så derfor har vi taget den beslutning, at vi vil komme med flere pastaretter med andet end kylling.

Derfor opstod den her nemme udgave med sprød serranoskinke, som er vendt i en cremet sovs. Serranoskinke eller parmaskinke smager virkelig skønt sammen med pasta. Det fungerer lidt som en light udgave af bacon, når det bliver stegt helt sprødt.

Vi fik den her pastaret i sidste uge, da vi havde nogle veninder på besøg i weekenden. Den er god til aftensmad både i hverdage, men egner sig også godt som fredagsmad eller let aftensmad i weekenden.

Skriv en kommentar