Tilmeld nyhedsbrev

Pastaret med kylling og soltørrede tomater

Pastaret med kylling og soltørrede tomater

Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på en lækker pastaret med kylling, frisk persille og soltørrede tomater. Tilsæt evt. også bacontern til retten. Det er nemlig lige prikken over i’et. Det er nem og hurtig aftensmad, som kræver få ingredienser, men som smager fantastisk.

Ingrediensliste

  • 350 g. kyllingebryst
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 3 tsk. paprika
  • Salt/peber
  • 100 g. soltørrede tomater
  • 1/2 bundt persille
  • 50 g. spinat
  • 1,5 dl. vand
  • 1/2 stk. hønsebouillonterning
  • 1,5 dl. madlavningsfløde
  • 30 g. parmesan
  • 200 g. pasta

Fremgangsmåde

  1. Start med at skære kyllingefilet i mindre stykker. Sæt også vand over til pasta og kog det.
  2. Skær løg i små tern og skær hvidløg i små tern eller brug en hvidløgspresser.
  3. På en pande varmes lidt olie op.
  4. Tilsæt løg og hvidløg. Lad det stege et par minutter.
  5. Tilsæt kylling, paprika, salt og peber. Lad det stege til kyllingen er stegt.
  6. Tilsæt soltørrede tomater.
  7. Tilsæt vand, hønsebouillionterning og madlavningsfløde.
  8. Tilsæt frisk persille hakket i små stykker og en håndfuld frisk spinat.
  9. Lad det hele koge op.
  10. Når pasta er kogt, tilsættes pasta til panden. Rør det hele godt sammen. Smag til med salt og peber og riv evt. lidt frisk parmesan eller revet mozzarella til sidst.

Bedøm denne ret

Pastaret med kylling, soltørrede tomater og persille

Opskrift på en nem pastaret med kylling, soltørrede tomater og persille. Pastaretter er nem aftensmad og så kan de varieres alt efter hvad man er til. Eksempelvis kan man udelade de soltørrede tomater og man kan tilsætte bacon, hvis den skal være lidt federe.

Den her variant har været en hverdagsfavorit hjemme hos os længe. Vi har lavet den her ret de sidste 5 år og vi laver den stadig ofte. Pasta med kylling er nemlig bare altid en vinder, som de fleste godt kan lide.

LÆS OGSÅ: Pastaret med laks og grøntsager

Vi har også ofte lavet den, når vi har fået gæster på besøg. Pastaretter er nemlig gode både til hverdag og til fest.

Pastaret med kylling og soltørrede tomater

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven