Spinatvafler med laks og hytteost Spinatvafler med laks og hytteost Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 15 minutter Samlet tid 25 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på sunde spinatvafler med laks og hytteost. Sunde vafler med varmrøget laks, hytteost-dressing og syltede rødløg. Ingrediensliste Spinatvafler 3 stk. æg 100 g. frisk spinat 2 dl. mælk 185 g. hvedemel 1,5 tsk. bagepulver 1 tsk. salt Hytteostblanding 1 stk. rødløg 0,5 bundt frisk persille 200 g. hytteost salt/peber Andet 400 g. varmrøget laks 2 stk. avocado 80 g. syltede rødløg 40 g. frisk spinat 0,25 bundt frisk persille Fremgangsmåde Spinat, æg og mælk blendes sammen enten med en stavblender eller i en almindelig blender. Bagepulver, hvedemel og salt røres sammen med den våde blanding. Røres fri for klumper med et piskeris. Hvis dejen er lidt for tyk, så tilsættes lidt mere mælk. Hvis den derimod er lidt for tynd, så tilsættes lidt mere mel. Bages i et opvarmet vaffeljern smurt med lidt olivenolie eller andet fedtstof. Vi lægger vaflerne på en rist, som de bliver færdige. De vil blive bløde og miste sprødhed, men det synes vi ikke gør noget til den her ret. Nu til hytteostfyldet. Hak rødløg og persille fint. Bland det med hytteost, salt og peber. Sæt til side. Skyl spinat. Skær avocado i skiver. Anret dine spinatvafler med spinat, hytteostfyldet, stykker af varmrøget laks, avocadoskiver og syltede rødløg på toppen. Top evt. med lidt frisk persille på toppen. Server med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på spinatvafler med laks og hytteost Vi er blevet helt vilde med de her spinatvafler med laks og hytteost. Det er så nem aftensmad eller frokost. Især hvis man gerne vil gøre aftensmaden mere grøn og få flere grøntsager indenbords. Det er der mange, som har et nytårsfortsæt om og vi trænger da også til mere grønt efter en meget festlig juletid. Og når aftensmaden gerne må være mere grøntsagsfyldt, så laver vi ofte spinatvafler. De kan nemlig fyldes med alt fra laks til kylling. Her har vi toppet spinatvaflerne med varmrøget laks, en hytteostblanding af hytteost, rødløg og persille samt syltede rødløg. Simpelt, men så godt! Vi har brugt varmrøget laks, men du kan også sagtens bruge koldrøget laks eller stegt laks for den sags skyld. Kombinationen af spinatvaflerne, laks og hytteost er bare virkelig lækker. Det kan vi kun anbefale dig at prøve. LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på sund aftensmad her Vafler med laks og spinat Mange bruger kun deres vaffeljern til at lave de klassiske, søde vafler. Men de her vafler med laks og spinat er altså også en sjov og anderledes måde at bruge sit vaffeljern på. Man kan bruge et klassisk vaffeljern eller et belgisk vaffeljern. Spinatvaflerne er mega nemme at lave og indeholder altså masser af spinat. De får den smukkeste grønne farve og er altså også super børnevenlige. Hvis farven er lidt for vild til dine børn, så kan man jo give dem et sejt navn som Hulk-vafler eller monster-vafler. Så plejer de at gå rent ind! Og selvom det er en salt vaffel, så smager den altså også godt med lidt marmelade på. Det elsker vores drenge på 1 og 2 år også. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.