Stegt spidskål med parmesan og valnødder Stegt spidskål med parmesan og valnødder Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 5 minutter Tilberedelsestid 10 minutter Samlet tid 15 minutter Del Pin Print Beskrivelse Lækker opskrift på stegt spidskål med parmesan og valnødder på panden. Pandestegt spidskål i både med ost og nødder. Ingrediensliste 1 stk. spidskål 50 g. smør 40 g. parmesan 20 g. valnødder salt/peber Fremgangsmåde Skyl spidskål og skær ud i kvarte Varm en pande op med smør. Kom spidskål på og lad det stege i cirka 3 minutter på hver side. Hak valnødder groft og kom også på panden, så de kan blive ristet godt af i smørret. Anret smørstegt spidskål på en tallerken. Krydr med salt og peber. Fordel det resterende smør og valnødderne udover. Riv parmesan fint udover og server med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på stegt spidskål med parmesan og valnødder Hvis du lige står og mangler noget nemt tilbehør til aftensmaden, så lad det være stegt spidskål med parmesan og valnødder. Smørstegt spidskål på panden, som skæres i kvarte og som forkæles med masser af ost og ristede nødder. Det her er et godt eksempel på, at det ikke behøves at være kompliceret for at blive godt. Det er sådan en god og nem måde at udnytte spidskål på, som jo bugner ude i butikkerne nu, fordi det er i sæson. Vi kan i hvert fald købe de fineste spidskål, som kommer fra lokale avlere lige nu og det skal i den grad udnyttes. Vejret er også med os lidt endnu, så man kan enten stege det på panden eller grille det, hvilket også er super lækkert. Det smager simpelthen helt fantastisk, når man kombinerer spidskål, smør og nogle sprøde nødder. Prikken over i’et er rigelige mængder parmesan og så har du altså så lækker en tilbehørsret med spidskål til aftensmaden. LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på grøntsager som tilbehør her Spidskål stegt Spidskål smager så godt, når det er stegt. Faktisk må spidskål være en af vores yndlingsgrøntsager og samtidig så undervurderet en grøntsag. Den kan bruges til så mange formål og kan bidrage med noget fylde og sprødhed uden at være for gennemtrængende. Spidskål er nemlig en meget mild grøntsag, som i sig selv ikke har vildt meget smag. Den er i hvert fald meget mild i smagen. Derfor er den så god, når man får den stegt og samtidig giver den lidt smør og ost. På den måde kan man altså lave spidskål stegt på den helt nemme og smagfulde måde. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.