Stegte blomkål

stegte blomkål
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på stegte blomkål, smørstegt i smør og parmesan. En nem og hurtig måde at tilberede blomkål på panden på.

Ingrediensliste

  • 1 stk. blomkål
  • 3 spsk. smør
  • 30 g. parmesan
  • salt/peber
  • 0,25 bundt frisk basilikum

Fremgangsmåde

  1. Skær blomkål i små buketter. Fjern eventuelle dårlige buketter.
  2. Riv parmesan fint og sæt til side.
  3. Varm en pande op med smør.
  4. Tilsæt blomkålsbuketterne til panden. Lad dem stege ved medium varme i ca. 5 minutter. Rør jævnligt.
  5. Når de begynder at få lidt farve, så tilsættes parmesan.
  6. Lad dem sautere yderligere 5 minutter. Rør jævnligt, så de bliver stegt over det hele. Hvis panden bliver lidt tør, så tilsæt lidt ekstra smør.
  7. Krydr med salt og peber (hold lidt igen med salten, da smørret og parmesan også er saltet).
  8. Anret på en tallerken med frisk basilikum.
  9. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på stegte blomkål

Stegte blomkål er nemt og lækkert tilbehør, som ikke kræver det store, men som smager helt fantastisk. Selvom blomkål og broccoli ikke er elsket af alle, så har vi en mindre kærlighed for de to grøntsager. Det er nemlig sådan nogle grøntsager, som kræver minimal tilberedning og så smager de bare virkelig godt. Her har vi lavet stegte blomkål på panden, som er smørstegt i masser af smør og parmesan.

Blomkål skæres i små buketter og så steges det i masser af smør. Der rives parmesan over og krydres med friskkværnet peber og evt. lidt salt (parmesan og smør er saltet, så hold igen med salten). Blomkålen bliver sprød og har stadig lidt bid, hvilket vi godt kan lide. Herefter er det anrettet på et fad og der er fordelt lidt frisk basilikum rundt om. Man kunne også fordele en god grøn pesto i klatter rundt omkring på tallerkenen.

LÆS OGSÅ: Klik her for at finde tilbehør til aftensmaden

stegte blomkål

Blomkål på panden

At lave blomkål på panden må være en af de nemmeste måder at tilberede blomkål på. Alligevel koger eller damper mange den. Det er også hvad vi selv er vokset op med. Hvis vi eksempelvis fik frikadeller eller karbonader, så var der ofte dampet blomkål til. Det smager også godt, det er slet ikke det. Men blomkålen får et helt andet liv ved at blive stegt. Det er en helt anden smagsoplevelse man får.

Stegt blomkål

Og som sagt, så kræver det jo ikke det store at lave stegt blomkål. Blomkålen skal jo blot skæres du i små buketter og steges på panden. Det er godt som tilbehør til gryderetter, en bøf, hakkebøf, et stykke stegt kylling eller noget, hvor man lige trænger til at få lidt grønt ved siden af. Vi laver i hvert fald ofte sådan en omgang stegt blomkål til aftensmaden.

Smørstegt blomkål

Vi har lavet smørstegt blomkål, men du kan også sagtens stege buketterne i en god olie. Derudover har vi drysses med parmesan, da det også giver en god smag, som især smager godt sammen med smørret. Blomkålen får sådan en dejlig smag af at blive smørstegt.

Stegte blomkålsbuketter

Så hvis du lige mangler en nem og hurtig ide til noget tilbehør, så kan vi i hvert fald varmt anbefale en omgang stegte blomkålsbuketter. Det er en sikker vinder herhjemme, hvis det skal være noget hurtigt og lækkert tilbehør.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar