Tilmeld nyhedsbrev

Store pizzasnegle med skinke og pepperoni

Store pizzasnegle med skinke og pepperoni

Store pizzasnegle med skinke og pepperoni

Opskrift til 25 stk.

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

3 timer

Samlet tid

3 timer og 30 minutter

Beskrivelse

Verdens bedste opskrift på nemme og lækre pizzasnegle med masser af fyld. Perfekte til madpakken, frokost eller som nem aftensmad. De vil helt sikkert falde i god jord ved alle pizzaelskere.

Ingrediensliste

  • 2,75 dl. vand
  • 1 dl. naturel yoghurt
  • 0,5 dl. raps- eller solsikkeolie
  • 30 g. gær
  • 1,5 tsk. salt
  • 340 g. hvedemel
  • 300 g. durummel
  • 300 g. tomatsauce
  • 1 pk. skinkestrimler
  • 1/2 pk. pepperoni
  • Oregano
  • 1 pk. frisk mozzarellaost

Fremgangsmåde

1. Gær røres ud i vand. Herefter tilsættes natural yoghurt og det hele røres godt sammen.
2. Salt og olie tilsættes.
3. Melet kommes i lidt efter lidt og æltes godt sammen. Det er nemmest i en røremaskine. Dejen kan godt virke for våd, men lad dejen køre i røremaskinen ved fuld hastighed i cirka 5-7 min, indtil dejen slipper kanterne, så er den færdig.
4. Sæt dejen til hævning i cirka 1 time eller til den er hævet til dobbelt størrelse.
5. Del dejen i to og rul ud til en rektangel. Smør med tomatsauce, fordel skinke og pepperoni, fordel ost og drys med tørret oregano.
6. Rul stramt sammen til en pølse. Skær ud med en skarp kniv – stykker på ca. 2-3 cm.
7. Placer sneglene på en bageplade beklædt med bagepapir.
8. Lad sneglene efterhæve i 20-30 min. Pensl med sammenpisket æg.
11. Tænd ovnen på 200 grader varmluft og bag i ca. 15 min.

Bedøm denne ret

Den absolut bedste opskrift på store, nemme og lækre pizzasnegle med fyld af skinke, pepperoni, tomatsauce og ost. De store pizzasnegle er gode til madpakken eller til frokost. Vi plejer at bage en kæmpe portion, så vi kan fryse mange af dem ned og tage op efter behov. På den måde kan vi altid lune en, hvis vi får lyst til en pizzasnegl og vi kan altid få en spændende madpakke med på universitetet, da vi ikke altid føler for rugbrødsmadder.

Man kan jo bruge lige nøjagtig det fyld man vil til sine pizzasnegle. Nogle gange laver vi dem med skinke og pepperoni, andre gange kun med skinke og nogle gange også med oksekød, kylling eller bacon.

Har du prøvet vores opskrift på pølsehorn? Mange af jer er enige i at de er VERDENS bedste af slagsen. Hop endelig forbi opskriften lige her.

Hvordan skal de opbevares?

Vi opbevarer altid pizzasneglene i en lukket pose i køleskabet. De kan holde sig gode i 3-4 dage, men skal dog lunes inden de spises – da de godt kan blive en smule hårde pga. den kølige temperatur. Du kan med fordel også fryse dem når de er nybagte og afkølede. På den måde kan du tage dem op af fryseren efter behov og blot lune dem kort. Så smager de ligesom nybagte pizzasnegle.

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

    1. Hej Josefine

      Jep, man deler dejen i to og ruller hver dej ud til rektangler. Så puttes fyld på og den rulles sammen og skæres ud 🙂

      Knus

  1. Hej 🙂
    Kan man bytte hvedemelen ud med noget fuldkornsmel? Eller er det bedst at at udskifte durummelen, som der bliver skrevet længere oppe?

  2. Hej 🙂
    Er netop i gang med at bage jeres pizzasnegle, men har opdaget at jeg kun har almindelig hvedemel tilbage. Kan man udelukkende anvende hvedemel, eller er de bedst hvis der også er durummel i? 😀
    V.H. Lotte

    1. Hejsa Lotte

      Du kan sagtens bare bruge hvedemel 🙂 Durummel gør bare, at de bliver en smule mere luftige og lækre.

      Knus

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven