Straciatella is på 3 ingredienser

Opskrift til personer Opskrift til 6 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

5 timer

Samlet tid

5 timer og 10 minutter

Beskrivelse

Den bedste opskrift på straciatella is på kun 3 ingredienser, som er lavet uden ismaskine. Lav din egen straciatellais nemt og hurtigt.

Ingrediensliste

  • 5 dl. piskefløde
  • 1 ds. kondenseret mælk
  • 100 g. lys chokolade

Fremgangsmåde

  1. Hak chokolade fint.
  2. Smelt det i mikroovnen eller over vandbad. Sæt til side og lad det køle en smule ned.
  3. Pisk fløde til en let flødeskum.
  4. Vend kondenseret mælk i flødeskummet.
  5. Hæld halvdelen af ismassen i en form. Fordel halvdelen af den smeltede chokolade i isen. Brug enden af en ske eller gaffel til at swirle det hele rundt.
  6. Kom resten af ismassen ovenpå. Fordel resten af den smeltede chokolade oveni. Brug igen enden af skeen til at swirle chokoladen rundt og lave et flot mønster.
  7. Sæt isen i fryseren i mindst 5-6 timer. Gerne natten over.
  8. Ved servering tages isen op 10-15 minutter før.
Bedøm denne ret

Opskrift på straciatella is på 3 ingredienser

Hjemmelavet straciatella is på kun 3 ingredienser. En lækker og cremet flødeis lavet med piskefløde, kondenseret mælk og chokolade. Simpelt, men virkelig godt! Og hvis man lige har en halv liter piskefløde, som man ikke ved, hvad man skal bruge til, så er dette helt genialt. Fløden piskes blot til en blød flødeskum og så vendes kondenseret mælk i. Chokoladen smeltes og så fordeles isen og den smeltede chokolade i en form, hvorefter man lige giver den et mønster og får blandet det godt med enden af en ske.

Det er slet ikke svært at lave cremet, hjemmelavet is uden en ismaskine. Et af vores bedste tips er at bruge kondenseret mælk i sin is. Det synes vi er med til at gøre, at isen ikke bliver krystalliseret. Samtidig er det også vigtigt, at fløden ikke piskes alt for meget, da det også kan være med til gøre, at din is bliver krystalliseret.

LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores opskrifter på hjemmelavet is

Straciatella is på 3 ingredienser

Hjemmelavet straciatellais

Straciatellais er en klassiker og er en variant, som man bare aldrig går galt i byen med. Det er bare altid godt med chokolade, ik? Her har vi brugt en god lys chokolade, som passer perfekt til isen. Du kan dog bruge lige præcis den chokolade, som du bedst kan lide.

Så hvis du skal lave din egen hjemmelavet flødeis med chokolade, så skal du helt sikkert prøve den her nemme og hurtige opskrift. Det der tager længst tid er at vente på, at isen sætter sig i fryseren. Ellers er det hele hurtigt at bikse sammen.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar