Sunde chokoladetrøfler Sundere chokoladetrøfler Opskrift til 10203040 stk. Opskrift til 20 stk. Forberedelsestid 5 minutter Tilberedelsestid 10 minutter Samlet tid 15 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på sunde chokoladetrøfler, som er det perfekte sunde slik, når sukkertrangen melder sig sent på eftermiddagen. Vi har altid sådan nogle til at ligge i køleskabet, så man lige kan nuppe sådan en, når man får lyst til sunde snacks. Ingrediensliste 250 g. dadler 30 g. bagekakao 2 spsk. appelsinjuice Fremgangsmåde Udsten dadler og blend dem med appelsinjuice til du har en ensartet masse (brug evt. en foodprocessor, så er det super nemt). Tilsæt herefter kakaopulver og blend igen. Rul til kugler i den ønskede størrelse og tril dem evt. i kakaopulver. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på sunde chokoladetrøfler De bedste sunde chokoladetrøfler, som er lavet på kun 3 ingredienser og på under 30 minutter og er uden sukker. De smelter på tungen og smager virkelig syndige uden at være det. De er det perfekte sunde slik eller sundere alternativ, når du gerne vil holde dig væk fra den sukkerholdige fredagsslik. I stedet for hvid sukker, så er de sødet med dadler, hvilket man slet ikke kan smage. Så hvis du ikke bryder dig om dadler, så skal du ikke være bange, for smagen af dadler bliver camoufleret af kakaoen. Vi elsker at finde på opskrifter og ideer til sund kage og sunde søde sager, da vi ikke mener, at man behøves at gå på kompromis, bare fordi det skal være sundere. LÆS OGSÅ: Sundere gulerodspandekager Sund snack på få ingredienser Hvis du mangler en lækker og sundere snack, som kræver få ingredienser, så skal du prøve disse. De kræver ingen fancy ingredienser, da alle ingredienserne kan købes i et normalt supermarked. De består blot af dadler, appelsinjuice og usødet kakaopulver. Du kan også sagtens rulle dem i andet end kakaopulver. Her kan vi anbefale revet kokosmel, kagekrymmel eller måske frysetørrede hindbær. Hvor længe kan de holde sig? De kan holde sig 2-3 uger på køl i en lufttæt beholder. De kan også sagtens fryses. Så har man altid en nem og lækker snack. Hvor finder jeg friske dadler? Når vi skriver friske dadler, så mener vi de dadler, som man kan købe i papæske i alle supermarkeder. Du finder dem i grøntsagsafdelingen. De er blødere end dadler fra pose. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Hej! Godt intiativ med sunde chokolade trøfler ? – jeg ville bare lige informere om at der alene i dadlerne er 700 kalorier 🙂 Svar
Hej Silke, Vi ser ikke sundhed ud fra et kaloriemæssigt perspektiv. Der er også mange kalorier i avocado, mandler osv. men det er jo stadig sunde fødevarer. Alt med måde 🙂 Kh Svar