Svensk kladdkaka Svensk kladdkaka Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 8 personer Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 35 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på svensk kladdkaka med chokolade. En tæt og fudgy chokoladekage, som gerne skal være blød i det. Server med en god vaniljeis til, så har du den lækreste dessert. Ingrediensliste 200 g. smør 300 g. sukker 4 stk. æg 150 g. hvedemel 50 g. bagekakao Fremgangsmåde Smør smeltes og køles en smule ned. Herefter røres alle ingredienserne sammen, så de blot lige er rørt ud. Det er meget vigtigt, at man ikke pisker eller rører for meget i dejen. Smør en springform (Ø23) med smør eller kom bagepapir i. Fordel dejen i formen. Bag kagen i en forvarmet ovn ved 175 grader alm. ovn (over- og undervarme) i ca. 20-25 minutter. Kagen skal være bagt over det hele, men den skal føles ubagt, når man rører ved den. Tag den ud og lad den køle af. Lad den gerne stå på køl til dagen efter. Drys kagen med flormelis (kom flormelis op i en trådsi) inden servering. Server evt. din kladdkake med vaniljeis og bær til. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på svensk kladdkaka Svensk kladdkaka er en lækker og snasket chokoladekage, som er klæg og svampet indvendigt. Den er så nem at lave, da den er hurtig at bikse sammen og heller ikke skal have lang tid i ovnen. Det er sådan en kage, som har bedst af at blive lavet dagen før eller nogle timer før, så den lige kan få lov til at samle sig en smule inden servering. Vi serverer den med en omgang vaniljeis og friske bær til. Det er en virkelig god dessert, som aldrig skuffer. Det er Sveriges svar på en klæg og lækker chokoladekage. Og det er også blevet en af vores favoritter! Det er en chokoladekage, som er lavet med kakaopulver og ikke med ‘rigtig’ chokolade. Den får dog stadig en virkelig intens smag af chokolade. Desuden er det en kage, hvor det er vigtigt, at man ikke rører for meget i dejen. LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på chokoladekager her Svensk chokoladekage opskrift Kladdkaka eller kladdkage er en svensk chokolade, hvor den skal være klæg og svampet indeni. Selvom den skal være klæg, så må den ikke flyde ud. Når den bages, så skal den blot lige sætte sig på toppen, men skal stadig virke ubagt, når man rører ved den. Det er derfor vigtigt, at man holder øje med den, når den bages. Så får den nemlig den helt rigtige konsistens, som en svensk kladdkake. Det er desuden en chokoladekage på kun 5 ingredienser, så det er altså så nemt! Kan jeg bage den dagen før? Ja, det er en af de kager, som har bedst af at blive bagt dagen før eller i god tid, så den lige har tid til at samle sig. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.
Hej, Ja, men du får så nogle stykker i midten, som er meget ‘våde’ og nogle stykker i siden, som bliver mere faste. Det giver derfor ikke helt samme effekt, men man kan godt 🙂 Kh Svar