Tærte med bacon i airfryer Tærte med bacon i airfryer Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 25 minutter Samlet tid 35 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på en lækker tærte med bacon og porre i airfryer. Brug din airfryer til at lave en smagfuld og nem bacontærte. Ingrediensliste 1 stk. grov tærtedej 6 stk. æg 250 g. hytteost salt/peber 200 g. bacon i tern 1 stk. porre 0,5 stk. rød peberfrugt Fremgangsmåde Kom bacontern i kurven til din airfryer. Bag det ved 200 grader i ca. 10 minutter. Hold øje undervejs. Hæld bacon i en skål med et stykke køkkenrulle til at suge noget af det overskydende fedt. Gør airfryerkurven ren. Skær porre i tynde skiver og skær peberfrugt i små tern. Pisk æg og hytteost sammen med salt og peber. Kom bacontern og grøntsager i æggemassen. Fold tærtedejen ud i airfryerkurven (kom evt. lidt bagepapir i bunden, så er den nem at få ud efter) og hæld fyldet i. Bages i airfryeren i 25-30 minutter ved 175 grader til æggemassen er fast. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på tærte med bacon i airfryer Du er nødt til at prøve at lave den her tærte med bacon og porre i airfryer. Det er så nemt! Og så elsker vi tærte til enten frokost eller aftensmad. Det er nem mad, som hverken kræver mange ingredienser eller lang tid i køkkenet. Samtidig er det sådan en ret, hvor man lige kan få brugt rester af grøntsager osv., hvis de er blevet lidt triste. Den her airfryertærte er med bacon, porre og peberfrugt. Vi har også tilføjet hytteost til æggefyldet for ekstra mæthed og ekstra protein. Det kan vi kun anbefale, da det også gøre æggemassen mere luftig og lækker. Baconternene steger vi først af i vores airfryer. Det er nemt at lave bacon sådan og så undgår man, at det sprøjter med fedt fra panden. Men du kan også sagtens lave tærten med skinketern eller kyllingetern, hvis du er mere til det. LÆS OGSÅ: Se alle vores nemme opskrifter til airfryer her Airfryertærte med bacon Det er sådan en rigtig god airfryertærte med bacon, som i stor grad passer sig selv. Hvis man gør det nemt for sig selv og bruger en færdig tærtedej, så er det kun endnu nemmere. Så er der aftensmad eller frokost i løbet af ingen tid. Vi får gerne tærte til aftensmad. Server evt. sammen med en hurtig salat eller lidt grøntsagsstave og måske lidt dyppelse. Så har man på ingen tid en virkelig god og nem omgang aftensmad. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.