Tequila Sunrise

Tequila Sunrise
Opskrift til person Opskrift til 1 person

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

0 minutter

Samlet tid

5 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på Tequila Sunrise. Den lækreste drink med tequila, appelsinjuice, grenadine og friske appelsinskiver.

Ingrediensliste

  • 5 stk. isterninger
  • 2 dl. appelsinjuice
  • 4 cl. tequila
  • 2 spsk. jordbær grenadine
  • 0,5 stk. appelsin

Fremgangsmåde

  1. Hæld is i et højt glas.
  2. Tilsæt tequila og appelsinjuice.
  3. Top med jordbær grenadine.
  4. Pynt med appelsinskiver.
Bedøm denne ret

Opskrift på tequila sunrise

Tequila Sunrise er en klassiker, når det gælder drinks. Den laves på tequila, appelsinjuice og grenadine og er én af de absolut nemmeste cocktails at lave. Det var i hvert fald én af de første, som vi lærte at lave i vores helt unge dage. Ikke desto mindre, så er det bare en god drink, som man aldrig går galt i byen med. Pynt den godt af med isterninger, frisk appelsin og evt. lidt friske krydderurter som mynte. Så har du altså den smukkeste sommerdrink.

Navnet Tequila Sunrise har den jo også fået, fordi drinken netop ligner en solopgang i de flotte orange og røde farver. Det er en fantastisk sommerdrink, som vi gerne nyder ofte, især hvis det danske vejr er med os.

Hvis du mangler mere inspiration til lækre sommerdrinks, så kan vi også anbefale dig at tage et kig i hele vores drinkskategori. Her finder du masser af ideer og inspiration til cocktails, som passer perfekt til en god aften med venner og familie her. Du finder dem lige her.

LÆS OGSÅ: Tom Collins

Tequila Sunrise

Tequila sunrise uden alkohol

Du kan også sagtens lave drinken uden alkohol, så den bliver børnevenlig. Vi har i hvert fald erfaret, at det er en drink, som også falder i god jord hos de små (uden alkohol selvfølgelig). Netop på grund af de flotte farver. Pynt den af med en lille parasol eller nogle flotte drinkspinde, så er vi sikre på, at du vinder ethvert børnehjerte. Den er genial at servere som velkomstdrink eller til nytår.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar