Tortellini med svampe

Tortellini med svampe
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Vegetarisk tortellini med svampe i flødesauce. Nem og hurtig aftensmad med pasta og få ingredienser, som kan laves på under 30 minutter.

Ingrediensliste

  • 1 stk. løg
  • 2 fed hvidløg
  • 200 g. champignon
  • 2,5 dl. madlavningsfløde
  • salt/peber
  • 0,5 bundt frisk persille
  • 0,5 stk. grøntsagsbouillonterning
  • 250 g. tortellini med fyld af spinat og ricotta
  • 40 g. parmesan

Fremgangsmåde

  1. Skyl champignon og skær i skiver.
  2. Hak hvidløg og løg fint.
  3. Opvarm en pande med olie eller smør.
  4. Tilsæt løg og hvidløg og steg til de er bløde. Tilsæt champignon og sauter dem 4-5 minutter.
  5. Kog tortellinien efter pakkens anvisning.
  6. Tilsæt nu smuldret bouillonterning til panden sammen med madlavningsfløde, salt og peber. Rør godt rundt.
  7. Lad det hele simre ved lav varme, imens tortellinien koger.
  8. Dræn de kogte tortellini og tilsæt til panden. Vend det hele godt rundt. Smag til med salt og peber.
  9. Hak persille fint og vend det rundt i panden også.
  10. Anret ravioli med svampe på tallerkener og drys med frisk persille på toppen.
  11. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Mummum anbefaler: Vores favoritter

Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 3 favoritter, når vi laver denne ret:

Fiskars pande

Køb her

Fiskars gryde

Køb her

Fiskars kokkekniv

Køb her

Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget.

Opskrift på tortellini med svampe

Sådan en omgang tortellini med svampe er nem og lækker hverdagsmad til de dage, hvor aftensmaden helst skal tage under 30 minutter at lave. Vi har vel alle sådan nogle dage og nogle gange, så må det altså også godt være mere spændende end en rugbrødsmad med leverpostej. Derfor er denne opskrift på tortellini med svampe i flødesauce helt perfekt til de dage.

Tortellini er ringformet pasta, som du enten kan lave selv eller købe færdiglavet. Du kan nok godt regne ud, at når den her opskrift tager under 30 minutter at lave, så har vi valgt den nemme løsning. Nemlig at købe dem færdiglavet. Og det er altså helt okay at vælge den nemme løsning, hvis tiden ikke er til andet. Du kan derimod sagtens pifte de færdiglavede op ligesom her med svampe og en lækker flødesauce.

LÆS OGSÅ: Fajita pastaret

Tortellini med svampe

Pastaret med svampe

Hvis du er vild med champignon og generelt svampe, så er den her opskrift lige noget for dig. Du kan nemlig bruge lige præcis de svampe, som du bedst kan lide. Du kan også lave en kombination af flere forskellige slags, hvis du er mere til det. Vi bruger oftest blot helt almindelige hvide champignons.

Kan jeg tilføje andre grøntsager?
Jep, du kan sagtens tilføje andre grøntsager også. Det ville eksempelvis være super lækkert med spinat, revet squash, peberfrugt, cherrytomater eller hvad du ellers godt kan lide der i.

Kan jeg tilføje kød?
Ja det kan du også godt. Vi vil anbefale en omgang bacon eller måske lidt kylling skåret i skiver eller tern.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar