Toscakage Toscakage Opskrift til 48121620242832 personer Opskrift til 8 personer Forberedelsestid 10 minutterTilberedningstid 45 minutterSamlet tid 55 minutter Del Pin Print BeskrivelseNem opskrift på vores fortolkning af en toscakage. Toscakagen er for os en vaniljekage toppet med sprød nøddetopping.IngredienslisteVaniljebund 150 g. smør 260 g. sukker 2,5 tsk. vaniljesukker 3 stk. æg 1,5 dl. mælk 1,5 tsk. bagepulver 200 g. hvedemel 40 g. kartoffelmelNøddetopping 75 g. mandler 75 g. hasselnødder 75 g. smør 135 g. sukker 30 g. lys sirupLæg i kurven til - + Læg i kurv hos Nemlig.com Lægger i kurv... I samarbejde med Nemlig.comFremgangsmådeVaniljekageTag smør ud i god tid, så det kan blive blødt.Tænd ovnen på 180 grader alm. ovn.Pisk smør, sukker og vaniljesukker godt sammen med en elpisker, så det bliver lyst og luftigt. Det tager ca. 4-5 minutter.Tilsæt ét æg ad gangen og pisk godt.Vej hvedemel, bagepulver og kartoffelmel af i en skål.Sigt de tørre ingredienser i den våde dej og vend det i skiftevis med mælken.Beklæd en springform (22x22cm) med bagepapir. Fordel dejen i formen.Bag kagen i cirka 20-25 minutter. Du skal kunne stikke en kødnål, grillspyd eller andet tyndt ned i kagen uden, at der kommer ubagt dej med op. Hvis der kommer ubagt dej med op, så skal den lige have lidt længere.NøddetoppingHak nødder groft.Bland smør, sirup og sukker i en gryde.Kog det op ved middel varme, indtil det skifter farve og får konsistens som karamel. Tilsæt nødder og vend godt rundt.Fordel nøddekaramellen ovenpå tærten og bag tærten yderligere et par minutter i ovnen, indtil nødderne får lidt farve.Tag kagen ud og lad den afkøle ved stuetemperatur.Server din toscatærte, som den er. Det er også rigtig lækkert at servere den med creme fraiche, flødeskum eller en kugle vaniljeis.Lås skærmOpskrift på toscakageVores fortolkning af en toscakage. De fleste kender jo toscatærten med nøddekaramel på toppen. Nu satte vi os for at lave en anden variant, nemlig en toscakage. Den består af en vaniljebund, som er luftig og svampet. Vaniljekagen er toppet med den klassiske nøddekaramel, som kendetegner en toscatærte. Og hermed er toscakagen født. En god kage, som både har det bløde og det sprøde. Server evt. med lidt creme fraiche til. Det er en god kage til kaffen, men kan også sagtens serveres som en dessertkage.Her efter juletiden har mange måske rester af diverse nødder. Så er det jo genialt at få brugt nogle af dem og undgå madspild. Vi har brugt både mandler og hasselnødder til toppingen på denne kage, men man kan bruge præcis de nødder, som man har lyst til.LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på kager her Kage med nøddetoppingToscakagen er en kage med nøddetopping. En sprød nøddetopping, som laves med sukker, sirup, smør og nødder. Det giver en god knasende top, som vi personligt synes fungerer rigtig godt med den svampede og luftige kage. Vil man pifte den op, så ville det også være lækkert at komme lidt appelsin i selve kagen. Det kunne være saft eller fintrevet skal.Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.