Waleskringle

Waleskringle
Opskrift til personer Opskrift til 10 personer

Forberedelsestid

45 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

1 time og 15 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på den bedste Waleskringle med creme, fløde og syltetøj. Lav din egen vandbakkelseskringle, som smager helt fantastisk.

Ingrediensliste

  • Vandbakkelse

  • 3 dl. vand
  • 100 g. smør
  • 0,5 tsk. salt
  • 150 g. hvedemel
  • 4 stk. æg
  • Konditorcreme

  • 4 stk. æggeblomme
  • 40 g. majsstivelse
  • 4 dl. mælk
  • 2 spsk. vaniljesukker
  • 100 g. sukker
  • 2,5 dl. piskefløde
  • Pynt

  • 4 spsk. hindbærmarmelade
  • 150 g. flormelis
  • 2 spsk. bagekakao
  • vand
  • 50 g. lys chokolade

Fremgangsmåde

Waleskringle

  1. Tag æggene ud af køleskabet, så de kan få stuetemperatur.
  2. I en gryde tilsættes vand, smør og salt. Bring det i kog.
  3. Når det koger og smør er smeltet, tag gryden af blusset og tilsæt hvedemel og rør det godt sammen med en grydeske, så det danner en kugle.
  4. Hæld dejen over i en alm. skål og lad dejen afkøle i 15-30 min. Tjek om dejen er kold nok ved at stikke en finger ned i den. Den må på ingen måde være brændende varm.
  5. Tænd ovnen på 200 grader alm. ovn (over- og undervarme).
  6. Pisk æggene sammen i en skål (du skal bruge 190 g. ). Tilsæt lidt af æggemassen ad gangen og rør det godt ud, inden du tilsætter mere. Tilsæt det resterende af æggemassen. Rør det hele godt sammen.
  7. Put din dej op i en sprøjtepose med en stjernetyl og sprøjt ud som en kringle. Se evt. billede længere nede.
  8. Placer bagepladen i midten af ovnen og bag i ca. 35 min. Du må på ingen måde åbne ovnen de første 25 min. da de kan risikere at falde sammen. De skal have en flot gylden farve. Hvis de stadig er meget lyse, så giv dem lidt længere tid i ovnen.
  9. Tag din bageplade ud af ovnen og lad waleskringlen afkøle på en bagerist.

Konditorcreme

  1. Pisk æggeblommer, sukker, vaniljesukker og majsstivelse godt sammen i en lille tykbundet gryde.
  2. Når massen er fri for klumper, så tilsættes mælk.
  3. Kog blandingen op ved middel varme under omrøring. Når cremen er kogt godt op og er tyknet, så tager du den af varmen og sætter den til afkøling. Læg et stykke film helt ned ovenpå cremen (så undgår du, at der danner sig “hinde” på cremen).
  4. Når cremen er helt kold, så piskes den op, så den ikke er helt stiv.
  5. Pisk piskefløde til en blød flødeskum.
  6. Vend fløden i cremen, så du får en konditorcreme. Kom cremen op i en sprøjtepose.

Samling

  1. Skær waleskringlen over på langs.
  2. Fjern toppen.
  3. Læg en stribe af syltetøj langs midten rundt langs hele kringlen.
  4. Sprøjt konditorcreme ovenpå.
  5. Læg toppen af vandbakkelsen på igen.
  6. Rør glasur sammen af flormelis, kakao og vand.
  7. Hvis glasuren er lidt for tynd, så tilsæt lidt eksta flormelis. Er den omvendt lidt for tyk, så tilsæt lidt mere vand.
  8. Fordel glasuren med en gaffel eller ske.
  9. Top med hakket chokolade.
  10. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på waleskringle

En Waleskringle med creme og glasur skal man altså på ingen måde undervurdere! Det smager så godt og så er det slet ikke så besværligt at lave vandbakkelse, som ikke falder sammen. Vi har fyldt den lækre waleskringle med konditorcreme og syltetøj samt toppet med mørk glasur og lidt hakket chokolade.

Hvis du virkelig vil gå all-in på en overdådig eftermiddagskage, så er det helt sikkert den her, som du skal lave. Det er sådan en god flødeskumskage, som man ellers får ved bageren, men som ikke er svær at lave selv.

LÆS OGSÅ: Klik her og find flere opskrifter på vandbakkelser

Waleskringle

Kringle af vandbakkelse

Det her er en kringle, som er lavet på vandbakkelse. Men hvis du ikke vil ud i at lave den som en kringle, så kan du også sprøjte dejen ud som en krans eller som en stang. Det er helt op til dig selv! Skal det være rigtig nemt, så kan du også blot lave vandbakkelsetoppe.

Vi har skåret kringlen over på midten. Så har vi først lagt en stribe af syltetøj på midten og herefter fyldt med konditorcreme ovenpå. Det er den perfekte kombination, som bare altid er en sikker vinder. Er du ikke til konditorcreme, så kan den også blot fyldes med almindelig flødeskum.

Waleskringle Waleskringle

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar