Yakitorikyllingespyd

yakitorikyllingespyd
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

20 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på yakitorikyllingespyd. De bedste, mest smagfulde japanske kyllingespyd, som du kan spise til aftensmad.

Ingrediensliste

  • 400 g. kyllingebryst
  • 1 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • 0,5 dl. sojasauce
  • 3 spsk. brun farin
  • 3 fed hvidløg
  • 2 cm. frisk ingefær

Fremgangsmåde

  1. Start med at lave marinaden til kyllingespydene.
  2. Riv ingefær fint. Hak hvidløg fint eller pres i en hvidløgspresser.
  3. Rør ingefær og hvidløg sammen med raps- eller solsikkeolie, brun farin og sojasauce.
  4. Fjern sener og evt. fedt på kyllingebryst. Skær brystet i tern. Kom ternene i marinaden og vend det godt rundt (hvis kyllingen først skal bruges senere, så kom husholdningsfilm over skålen og sæt på køl indtil det skal bruges).
  5. Kom kyllingeternene på grillspyd.
  6. Grill eller steg spydene på en pande ved medium/høj varme til de er færdigstegte.
  7. Server dine kyllingespyd med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på yakitorikyllingespyd

De lækreste og nemmeste yakitorikyllingespyd. Marinerede, japanske kyllingespyd, som er marineret i sojasauce, brun farin, hvidløg og frisk ingefær. Du får smagfulde og saftige kyllingespyd, som på ingen måde er kedelige! Så hvis du er kørt lidt død i den samme form for kylling igen og igen, så prøv at ryste posen og prøv disse lækre kyllingespyd.

Spydene kan grilles, steges på pande eller bages i ovnen. Om sommeren, som nu, hvor der er godt vejr, så tænder vi gerne grillen og griller spydene. Det giver nemlig også en god grillet smag til dem, hvilket kun gør dem endnu bedre.

LÆS OGSÅ: Klik her og find inspiration til madpakken

yakitorikyllingespyd

Japanske kyllingespyd

Disse japanske kyllingespyd er en sikker vinder til både madpakken, frokost eller til aftensmaden. Server dem med en lækker salat eller som tilbehør til en nudelret eller risret, hvis du vil køre det japanske tema helt ud. Selve kødet bliver som sagt marineret i den her skønne marinade lavet med soja, brun farin, hvidløg og frisk ingefær. Det giver sådan en god asiatisk marinade. Har du tiden, så lav gerne marinaden i god tid og lad kyllingen trække smag i den. Så bliver det hele kun endnu bedre.

Kan jeg bruge noget andet end sojasauce?
Ja, du kan også bruge teriyakisauce. De to saucer minder meget om hinanden og de har begge en ret saltet smag. Derfor kan du sagtens bruge teriyakisauce i stedet.

Kan jeg bruge andet end kylling?
Ja, det er generelt bare en god marinade. Prøv at marinere stykker af svinekød, oksekød eller tofu for en vegetarisk version.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar