Pizza med stenbiderrogn og kartoffel

Pizza med stenbiderrogn og kartoffel
Opskrift til stk. Opskrift til 2 stk.

Forberedelsestid

15 timer

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

15 timer og 30 minutter

Beskrivelse

Opskrift på pizza med stenbiderrogn og kartoffel. En rigtig forårspizza med stenbiderrogn, friske krydderurter og mascarpone.

Ingrediensliste

  • Koldhævet pizzadej

  • 215 g. vand
  • 5 g. gær
  • 8 g. salt
  • 315 g. hvedemel
  • Fyld

  • 150 g. mascarpone
  • 300 g. kartoffel
  • 1 pk. mozzarella
  • 150 g. stenbiderrogn
  • 1 stk. rødløg
  • 150 g. creme fraiche
  • 0,5 bundt frisk dild
  • 1 bk. frisk karse
  • salt/peber
  • KØB PÅ NEMLIG

Fremgangsmåde

  1. Det her er en opskrift, som kræver tålmodighed, men derimod ikke det store arbejde. Dejen skal nemlig være på køl i 15-18 timer, men den kan sagtens holde sig på køl i 2-3 dage.
  2. Start med at røre gæren ud i vandet.
  3. Tilsæt herefter 100 g. hvedemel og rør det ud. Tilsæt salt og tilsæt herefter det sidste hvedemel lidt efter lidt. Dejen skal ikke være våd, men derimod samle sig som en kugle. Rør godt rundt.
  4. Dæk din skål til med husholdningsfilm og sæt den på køl i minimum 15-18 timer. Den kan sagtens stå i køleskabet 2-3 dage, så du kan lave den i god tid

Næste dag

  1. Tag din dej ud af køleskabet 2 timer inden den skal bruges. Tag dejen ud af skålen og ælt den let, del den i 2 lige store dele og form dem som boller. Drys godt med mel og placer bollerne her. Drys med lidt mel ovenpå. Dæk dem til med et viskestykke og lad dem ligge på køkkenbordet og hæve i 2 timer.
  2. Tænd ovnen på 275 grader varmluft eller så meget din ovn kan trække. Sæt en bageplade ind i ovnen, så den også bliver varmet op.
  3. Tag mascarpone ud af køleskabet, så det kan blive blødt (så er det nemmere at smøre ud).
  4. Skær kartofler i meget, meget tynde skiver. Du kan også bruge et mandolinjern.
  5. Nu skal du forme dine pizzaer. Tag først den ene klump dej og tag godt med mel på bordet og på dejen. Brug dine hænder og fingre til at forme pizzadejen. Undgå at bruge en kagerulle. Du kan rulle længere ned i det her indlæg og se en video af hvordan vi ruller dem ud. Placer hver pizzadej på et stykke bagepapir.
  6. Fordel mascarpone på bunden og smør det godt ud.
  7. Fordel herefter ost ved at rive den friske mozzarella fra hinanden.
  8. Fordel kartoffelskiver. Top til sidst med lidt salt og peber.
  9. Skru ovnen ned på 230 grader.
  10. Tag den varme bageplade ud af ovnen og træk pizzaen + bagepapir over på den varme bageplade.
  11. Bag herefter pizzaen i ca. 8-10 min, alt efter hvor kraftig din ovn er. Når kanterne er gyldne, så er den færdig.
  12. Bag kun én pizza ad gangen.
  13. Efter de bagt, så toppes de med tynde skiver af rødløg, klatter af creme fraiche, stenbiderrogn samt frisk dild og karse.
  14. Serveres med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på pizza med stenbiderrogn og kartoffel

Skal du lave en rigtig forårspizza, så skal du lave den her pizza med stenbiderrogn og kartoffel. En virkelig lækker og smagfuld pizza, som er lavet uden tomatsauce. Det er en hvid pizza, som er smurt med mascarpone og så toppet med mozzarella og tynde skiver af kartoffel. Når pizzaen er bagt, så toppes den med en fed creme fraiche, stenbiderrogn, tynde skiver af rødløg og friske krydderurter. Det er en ‘let’ pizza, som hverken er for snasket eller for tung. En pizza, som passer godt til de lyse tider, som vi går i møde nu.

Hvis du er vild med stenbiderrogn, så skal du prøve at bruge dem på en pizza. Mange kender nok den klassiske med blinis og stenbiderrogn, men det er så lækkert ovenpå pizza også. Især den her kombination af mascarpone og kartoffel. Det er en luksus kartoffelpizza.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter med stenbiderrogn her

Pizza med stenbiderrogn og kartoffel

Kartoffelpizza med stenbiderrogn

Skal weekendmenuen være lidt ekstraordinær, så skal du prøve kræfter med den her kartoffelpizza med stenbiderrogn. Pizzaen er lavet med vores koldhævede pizzadej, som er så nem at lave. Den kræver få ingredienser og giver altså så god en pizzabund. Så kan det på ingen måde betale sig at købe en færdiglavet bund, når det er så nemt at lave en god pizzabund selv. En forårspizza eller sommerpizza, som du bare må prøve.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar