Stir fry med kylling

Stir fry med kylling
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

20 min.

Tilberedelsestid

10 min.

Samlet tid

30 min.

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på stir fry med kylling, grøntsager og nudler. En sund wokret med kylling, grøntsager og woksauce.

Ingrediensliste

  • 200 g. risnudler
  • 4 fed hvidløg
  • 1 tsk. gulerod
  • 100 g. broccoli
  • 1 bundt forårsløg
  • 1 stk. lime
  • 200 g. kyllingebryst
  • 2 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • 50 g. saltede peanuts
  • 2 stk. æg
  • 4 spsk. østersauce
  • 2 spsk. sojasauce
  • 1 spsk. fiskesauce
  • 2 spsk. chiliflager

Fremgangsmåde

  1. Sæt risnudler i blød i varmt vand i ca. 10 minutter.
  2. Hak hvidløg, gulerødder, broccoli og forårsløg (gem lidt af de grønne toppe fra forårsløget til anretning).
  3. Skær lime i både (skal bruges til anretning).
  4. Rens kyllingebryst og skær det ud i tern.
  5. Varm en wok eller pande op med olie.
  6. Kom kylling på wokken/panden og lad det stege på begge sider til det får en fin gylden farve. Tag herefter kyllingen fra på en tallerken.
  7. Sæt wokken/panden tilbage på blusset og tilsæt evt. lidt ekstra olie, hvis nødvendigt.
  8. Kom så hvidløg, gulerod, broccoli og forårsløg på pande og steg det i 5 minutter.
  9. Varm en pande og rist peanuts let i 3-4 minutter til de er gyldne (de skal bruges til anretning).
  10. Slå 2 æg i en kom og pisk dem sammen, derefter tilsættes det wokken/panden og steg i 2 minutter.
  11. Hæld vand fra risnudler og tilsæt nudler til wokken/panden.
  12. Kom kylling tilbage på wokken/panden.
  13. Tilsæt østerssauce, sojasauce og fiskesauce og vend det i retten. Steg det herefter i 2 minutter.
  14. Anret på tallerken, kom en lime-båd på og drys med chiliflager, forårsløg og peanuts.
Bedøm denne ret

Opskrift på stir fry med kylling

Vi er vilde med det asiatiske for tiden og derfor skal du selvfølgelig have opskriften på en nem stir fry med kylling og nudler. Lige for tiden har vi noget med det asiatiske køkken og gerne wokretter, som den her. Man kan nemlig tilføje masser af grønt, så hvis du gerne vil have aftensmad med masser af grøntsager, så skal du lave det her. Vi har blandt andet brugt hvidløg, gulerødder, forårsløg og broccoli, men man kan bruge præcis de grøntsager, som man bedst kan lide. Det fede er bare, at man kan få en masse grønt ind i retten. Udover grøntsagerne, så bruger vi også kylling. Det giver en god fylde og mæthed til retten, men det kan også udelades.

Stir fry med kylling er en god hverdagsret. Sådan en ret, hvor man lige kan tømme resterne i grøntsagsskuffen og så alligevel ende med en fantastisk ret. Den er lavet med en hjemmelavet woksauce, som består af sojasauce, østerssauce og fiskesauce. Sådan nogle ingredienser, som vi altid har på lager, da de kan holde sig i evigheder. Så er det nemlig så nemt hurtigt at bikse en ret som denne sammen.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på asiatisk mad her

Stir fry med kylling

Stir fry chicken

Sådan en portion stir fry chicken falder altid på et tørt sted hos os. En ret med masser af smag og godt med fylde og forskellige teksturer. Stir fry er en wokret, som normalvis laves på en wokpande. Har du ikke sådan en, så kan den selvfølgelig også laves på en almindelig pande, men det gør det hele lidt nemmere, når man bruger en wok. Så kan man nemlig nemmere ‘kaste’ tingene rundt og få det vendt godt sammen.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar