Karrygryde med svinekød Karrygryde med svinekød Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 25 minutter Samlet tid 45 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på karrygryde med svinekød, grøntsager og sauce lavet på kokosmælk. Nem og sund aftensmad med svinekød i strimler. Ingrediensliste 2 spsk. raps- eller solsikkeolie 4 stk. svinekoteletter 1 stk. løg 4 fed hvidløg 400 g. gulerod 1 stk. rød peberfrugt 0,5 stk. broccoli 0,5 bundt forårsløg 2 spsk. tomatpure 2 spsk. karry 2 tsk. garam masala 2 tsk. stødt spidskommen 1 stk. hønsebouillonterning 400 ml. kokosmælk salt/peber Tilbehør 320 g. ris Fremgangsmåde Skær svinekoteletter i strimler. Pres hvidløg i en hvidløgspresser eller hak fint. Skær løg i tynde både. Skræl gulerødder og skær i skiver. Skær peberfrugt i strimler. Skær broccoli ud i små buketter. Hak forårsløg fint. Varm en wok eller pande op med fedtstof. Kom kød på. Krydr med salt/peber. Steg af, så det får farve over det hele. Tag så fra på en tallerken. Sæt wokken tilbage og tilsæt evt. lidt ekstra fedtstof. Tilsæt hvidløg, løg og gulerødder. Lad det svitse et minuts tid. Tilsæt karry, garam masala, spidskommen, tomatpure, smuldret bouillonterning og rør godt rundt. Kom til sidst kokosmælk i og lad nu karrygryden simre ved middel varme i ca. 10-15 minutter. Til sidst kommes stegt kød tilbage sammen med broccoli, peberfrugt og forårsløg (gem evt. lidt forårsløg til toppen). Varm det hele godt igennem i 5 minutters tid. Imens gryderetten simrer, så koges ris efter pakkens anvisning. Der kan være forskel på kokosmælk, så måske selve saucen er lidt tynd. Den kan du nemt jævne ved at piske lidt majsstivelse eller jævning sammen med lidt vand. Kom blandingen i saucen og rør godt ud imens. Lad saucen tykne. Smag til med salt/peber. Server karrygryden med kogte ris og evt. forårsløg på toppen. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på karrygryde med svinekød En nem omgang karrygryde med svinekød, masser af grøntsager og en sauce lavet på kokosmælk. Sådan nogle retter her finder du ofte på madplanen hjemme hos os. Det smager godt, er nemt og hurtigt at lave og man kan samtidig få masser af grønt ind. Vi elsker wokretter! Man kan bruge præcis det kød, som man bedst kan lide og så ellers bare fylde godt på med grøntsager. Den her karrygryde er med svinekød. Vi fandt sådan nogle strimler af svinekød, som bare kaldte på at blive lavet til en lækker wokret. Derudover har vi gulerødder, peberfrugt, broccoli og forårsløg i. Selve saucen er lavet på kokosmælk, karry, lidt tomatpure, spidskommen og garam masala. Det giver en god karrysauce, som heller ikke er alt for stærk. Så den er også børnevenlig. Retter som den her får vi nærmest ugentligt i en eller anden afskygning. Det er fantastisk som en sidst-på-ugen-ret, hvor man måske har forskellige grøntsager, som trænger til at blive brugt. Nærmest alle grøntsager kan bruges i sådan en wokret, så det er altså genialt. Så er der intet, der går til spilde, hvilket vi går meget ind for. Det er også en af grundene til at vores madplaner kun er til 5 dage. LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på asiatisk-inspireret mad her Wok med svinekød opskrift Det her er bare en en nem wok med svinekød. Svinekød, som er i strimler egner sig så godt til wokretter. Det kan være en wokret som denne, men også til wokretter med nudler og grønt. Den her karrygryde med kokosmælk er dog en favorit, hvis det skal være wok med ris til. Det er noget, som alle mand kan lide herhjemme og så kan man jo justere hvor stærk den er, så den passer til ens egne smagsløg. Hvis du ikke er til wok med svinekød, så kan du også bruge kylling. Vi har også ofte lavet den vegetarisk ved udelukkende at bruge grøntsager. Grøntsagerne giver en god fylde i retten, så på mange måder behøves man slet ikke kødet. Wok med ris Wok med ris får vi så ofte til aftensmad. Sådan en hurtig wokret med enten kylling eller svinekød, masser af grøntsager og en sauce lavet på kokosmælk. Serveret med ris, så har du altså en nem omgang sund og mættende aftensmad. Og hvor man samtidig kan få brugt grøntsagsresterne, så er wok med ris altså helt genial mad. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.