Nicecream med hindbær Nicecream med hindbær Opskrift til 12345678910 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 5 minutter Tilberedelsestid 5 minutter Samlet tid 10 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og god opskrift på nicecream med hindbær. Sund og lækker is, som kan spises som dessert eller snack. Det er lavet på kun 2 ingredienser. Ingrediensliste 2 stk. frossen banan 150 g. frosne hindbær 0,75 dl. vand Fremgangsmåde Put alle ingredienserne i en skål eller i en foodprocessor. Lad det stå og tø op i 5 minutter. Blend herefter det hele sammen med en stavblender eller i din foodprocessor, indtil du får en cremet og lækker is. Hav tålmodighed, når du blender. Først vil det overhovedet ikke ligne noget, men jo mere det blendes, jo mere cremet og lækker bliver det. Server det som det er eller pynt med lidt frisk frugt eller granola på toppen. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på nicecream med hindbær En lækker og nem opskrift på hjemmelavet nicecream med hindbær. En sund og lækker hindbæris uden sukker, som er lavet på kun 2 ingredienser. Det er super nemt at lave nicecream. Man skal blot huske at bruge enten frosne bananer eller mango som base, da det er dét, som gør, at isen bliver super cremet. Den her variant er med hindbær og minder om en lækker hindbærsorbet. Du kan spise den som en sund dessert eller snack. Og så kan du evt. toppe den med friske bær eller frugter og lidt knas i form af granola eller hakket chokolade. LÆS OGSÅ: Greenie med ananas Sund is med hindbær Det er så nemt at lave en sund omgang is. Og så passer det bare perfekt her i sommervarmen! Det kræver ingen fancy ingredienser, da det jo blot bliver lavet på hindbær, banan og vand. Hvis man vil tilføre lidt ekstra sødme eller gøre den ekstra cremet, så kan du også bytte vand ud med eksempelvis havremælk eller mandelmælk. Vi synes dog, at det smager fint med vand, hvis bananen er godt moden, så det bruger vi oftest. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Hej Berit, Nej den skal spises med det samme. Hvis den fryses, så kan den godt krystallisere 🙂 Kh Svar
Hej Anette, Vi bruger økologiske hindbær og koger dem ikke op – og vi er aldrig blevet syge. Men Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man koger dem op inden brug ja 🙂 Så kan du koge dem op og fryse dem ned i poser efterfølgende. Kh Svar