Bagte rødløg

Bagte rødløg
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

35 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på bagte rødløg med honning og balsamico. Rødløg i ovn, som er så lækre som tilbehør til culottesteg osv.

Ingrediensliste

  • 4 stk. rødløg
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. balsamico
  • 1 tsk. honning
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovn på 200 grader varmluft.
  2. Pil rødløg og skær i kvarte.
  3. Find en bageplade med bagepapir og vend løgene i salt, peber, olivenolie, balsamico og honning.
  4. Bag løgene i cirka 30 minutter. Rør evt. rundt i dem undervejs, så de bliver jævnt bagt.
Bedøm denne ret

Opskrift på bagte rødløg

Hvis du har lidt rødløg, som begynder at se triste ud, så er det altså oplagt at lave en portion bagte rødløg. De smager skønt som tilbehør til en rød bøf eller en lækker culottesteg eller lignende. De bliver bagt med balsamico og honning, hvilket giver den der helt perfekte balance mellem sødme og syrlighed. De skæres blot i kvarte, kommes i et fad og vendes med olie, balsamico og honning og så bages de ellers bare møre i ovnen. Det er simpelthen sådan en nem måde at lave noget lækkert tilbehør med løg på.

Løg og rødløg især er, efter vores mening, faktisk meget undervurderet. Det kan bruges til SÅ meget tilbehør. Vi elsker jo også syltede rødløg, men de bliver altså også gode, når de bages. De her bagte rødløg kan lidt det samme, som syltede rødløg kan. De bidrager med noget syre og noget sødme, hvilket kan være med til at samle din ret og lige give den prikken over i’et.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på grøntsager som tilbehør her

Bagte rødløg

Rødløg i ovn

De her rødløg er tilberedt i ovn. Det vil sige, at ligeså snart de er gjort klar og er kommet i et fad, så passer de faktisk sig selv. Man kan lige røre i fadet engang imellem for at de bliver tilberedt jævnt. Men ellers så passer de altså sig selv, så det er jo super nemt. I forhold til at de her bagte rødløg i ovn består af så få ingredienser, så får du altså meget velsmag for pengene. Ofte kræver det jo faktisk ikke så meget at lave noget lækkert tilbehør med masser af smag.

Følg med på de sociale medier

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar