Studenter cheesecakes Studentercheesecake Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 8 personer Forberedelsestid 30 minutter Tilberedelsestid 4 timer Samlet tid 4 timer og 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på vores yndlings cheesecake med både rødt og blåt gele. Super nemme kager som kan laves i god tid. Ingrediensliste Bund 180 g. digestivekiks 90 g. smør Fyld 1 stk. æggeblomme 5 spsk. sukker 1,5 tsk. vaniljesukker 200 g. naturel flødeost 2,5 dl. piskefløde 1 spsk. citronsaft 3 stk. husblas Rød student gele 2 dl. vand 0,5 dl. rød saft 1 tsk. rød frugtfarve 3 stk. husblas 1 tsk. citronsaft Blå student gele 2 dl. vand 0,5 dl. hyldeblomstsaft 1 tsk. blå frugtfarve 3 stk. husblas 1 tsk. citronsaft Fremgangsmåde Beklæd en springform (Ø20) med bagepapir i bunden. Put digestivekiks i en foodprocessor og blend det, så det bliver helt fint. Du kan også putte kiks op i en plastikpose og så knuse dem med en kagerulle eller noget andet, som du kan banke dem med. Smelt smør. Bland knust kiks og smør rigtig godt. Pres kikseblandingen godt ned i bunden af springformen. Brug evt. et glas eller en ske til at presse kiksen godt ned. Sæt bunden på køl, imens du laver fyldet. Nu skal du i gang med dit ostefyld. Læg husblas i blød i koldt vand i en skål. Pisk æg med sukker og vaniljesukker. Tilsæt herefter din flødeost, men pisk ikke. Rør det forsigtigt rundt. Pisk din fløde til en let flødeskum. Bland den sammen med din flødeostblanding. Nu skal du i gang med husblassen. Hvis du har en mikroovn, så er det nemmest at bruge en lille skål. Placer citronsaft i en skål, sammen med din drænede husblas. Giv det 30 sek. i mikroovnen (eller indtil din husblas er smeltet). Hvis du ikke har en mikroovn, så kan det også gøres i en lille gryde på komfuret. Placer citronsaft og drænet husblas i en lille gryde og opvarm ved lav varme, indtil husblassen er smeltet. Tag den af varmen, når det er smeltet. Tag 1-2 spsk. af flødeost-blandingen og put den over i din husblasblanding. Rør det godt ud, så du ikke har klumper. Dette gør man for at sænke temperaturen på husblassen inden den hældes over i hele flødeostblandingen. Bland yderligere et par spsk. af flødeostblandingen over i husblassen. Hæld til sidst det hele sammen og rør det godt sammen. Når du har en ensartet blanding, så hælder du den ovenpå din kiksebund. Sæt kagen på køl i minimum 3-4 timer eller gerne natten over. Når kagen har sat sig i køleskabet, så er det tid til sidste lag, som er gele. Placer 3 stk. husblas i koldt vand. Rød gele Bland vand, saftvand og frugtfarve i en skål. Smelt husblas i en lille skål med 1 tsk. citronsaft. Bland det med den røde saft og hæld forsigtigt over cheesecaken. Lad den stå på køl i mindst en time. Pynt med bær og server kold. Blå gele Bland vand, saftvand og frugtfarve i en skål. Smelt husblas i en lille skål med 1 tsk. citronsaft. Bland det med den blå saft og hæld forsigtigt over cheesecaken. Lad den stå på køl i mindst en time. Pynt med bær og server kold. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på studenter cheesecakes Her får du opskriften på nemme studenter cheesecakes. Faktisk er det vores yndlings opskrift på cheesecake, som vi plejer at lave med hindbærgele. Den opskrift finder du lige her. Disse kager er bare lavet med både rød og blå gele, så de kan bruges som inspiration til studentergilde. Selve geleen har vi lavet med hyldeblomstsaft, så du får samtidig en rigtig mild og sommeragtig smag til dine kager. Rød student Bliver du rød student, så kan du lave denne lækre cheesecake med gele af rød saft. Den smager så lækker og er vildt cremet. Det bedste ved kagen er, at den kan laves dagen før, så den er super nem at forberede til en god fest. Blå student Bliver du blå student, så har vi eksperimenteret med at lave en blå gele. Vi har lavet den ud af hyldeblomstsaftevand og blå frugtfarve. Den smager super frisk og passer godt til det søde cheesecake fyld og salte bund. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Hej Mummum Lækker kage MEN hvordan kan det være at mine ikke blev høje? Jeg har lavet cheesecake før men ikke denne opskrift og der var eer ingenting. Hvad kan jeg have gjort galt Svar
Hej. Har du prøvet at lave nogle af de cheesecake med laktosefriprodukter? Om man sagtens kan gøre det? Svar
Hej Camilla, Max 2 dage før. Optimalt vil være dagen inden 🙂 De kan holde sig ca. 3-4 dage på køl. Kh Svar
Hej. Super super fint med det blå gele 🙂 Jeg skal kun bruge det blå gele til en børnefødselsdagskage. Kan jeg bruge din blå geleopskrift, og hælde KUN det i en form, sætte i køleskabet natten over, og så skære det fri til min kage? Svar
Hej Louise, Jeg tror desværre ikke, at chokoladekagerne vil “binde” ordentligt sammen med geleen. Bliver kagen smurt op med noget, som måske kan ‘holde’ lidt sammen på den? 🙂 Ellers vil jeg nok anbefale at du laver ‘vandet’ på en anden måde. Måske med en blå smørcreme? Kh Svar