Pinsa med burrata og serrano

Pinsa med burrata og serrano
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Pinsa med burrata og serrano er en rustik roman form for pizza. Pinsabunden er luftig og sprød lidt som et foccacia.

Ingrediensliste

  • 1 stk. pinsa
  • 3 spsk. grøn pesto
  • 100 g. cherrytomater
  • 40 g. rucola
  • 75 g. serranoskinke
  • 20 g. pinjekerner
  • 150 g. burrata
  • salt/peber
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Rist pinjekerner gyldne på en pande ved mellem-høj varme uden fedtstof. Stil herefter til side.
  2. Skyl rucola og cherrytomater. Halver cherrytomater.
  3. Lun pinsabrødet som anvist på pakken.
  4. Smør grøn pesto på brødet.
  5. Herefter kommes rucola, serranoskinke og cherrytomater på.
  6. Dernæst drænes burrata og kommes på.
  7. Top med pinjekerner og krydr med salt og peber.

Opskrift på pinsa med burrata og serrano

Pinsa med burrata og serrano er en rustik roman form for pizza. Pinsabunden er luftig og sprød lidt som et foccacia. Vi har set, at flere butikker er begyndt at sælge pinsa, så derfor var det oplagt med en lille pimpet udgave. Det er genialt som en nem og hurtig frokost eller aftensmad. Vi lyver ikke, hvis vi har fået det her til frokost mindst 5 gange de sidste 10 dage. Bare i forskellige udgaver. Vi smagte første gang pinsa i Rom i Italien for nogle år siden. Der var der sådan en lille bod, som solgte fem forskellige slags. Selve brødet er luftigt, saftigt og samtidig sprødt. Det er lidt som foccacia, hvilket jo også er et lækkert brød. Her har vi blot købt de færdige pinsabrød, men vi er også i gang med at teste vores egen opskrift på det. Det er ikke helt, som vi gerne vil have det endnu, men et par forsøg mere, så håber vi, at den er der.

Pinsa med burrata og serrano er sådan en dejlig kombination. Man kunne også lave den med en anden slags skinke, hvis man ikke er så meget til den lufttørrede variant. Eller en smagfuld, måske lidt stærk pølse. Dét ville også være så godt.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter og ideer til hurtig aftensmad her

Pinsa med burrata og serrano

Hvor køber I pinsa?

Vi har købt på Nemlig.com, men vi har også set dem i Bilka, Føtex og på spot i Netto. Pinsabrødet minder lidt om foccacia, så kan du ikke finde pinsa, så kan du sagtens bruge foccaciabrød. Du kan også bage dit eget pinsabrød. Et tip er at bage mange brød på én gang og så fryse ned. Så har man sit eget færdigbagte brød, som man blot lige skal varme op igen.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar