
Kanelsnegle med creme
Forberedelsestid
10 minutterTilberedelsestid
1 time og 30 minutterSamlet tid
1 time og 40 minutterBeskrivelse
Nem opskrift på lækre og svampede kanelsnegle med creme, der ikke bliver tørre. De er med masser af remonce og hjemmelavet creme.
Ingrediensliste
-
Dej
- 50 g. gær
- 2,5 dl. mælk
- 100 g. smør
- 1 stk. æg
- 45 g. sukker
- 0,5 tsk. salt
- 600 g. hvedemel
-
Remonce
- 180 g. brun farin
- 3 tsk. stødt kanel
- 100 g. smør
-
Vaniljecreme
- 2 stk. æggeblomme
- 3 tsk. majsstivelse
- 2 dl. mælk
- 3 tsk. vaniljesukker
- 3 spsk. sukker
-
Chokoladeglasur
- 80 g. flormelis
- 2 spsk. bagekakao
- 2,5 spsk. vand
Fremgangsmåde
- Smelt smør. Tilsæt mælk og lad det blive en smule lunt. Den skal være fingervarm.
- Hæld det hele over i en skål. Opløs gæren i blandingen.
- Sukker, salt og sammenpisket æg tilsættes.
- Mel tilsættes lidt af gangen. Nødvendigvis ikke det hele, dejen må ikke blive for tør, men den må gerne være lidt klæbrig. Ælt dejen indtil den er smidig og glat.
- Sæt dejen til hævning et lunt sted i 1 time dækket til med et fugtigt viskestykke.
- Imens dejen hæver gøres fyldet klar.
- Bland farin og kanel med hænderne, så der ikke er nogle klumper. Lad smør blive blødt.
- Lav nu vaniljecremen, så det kan nå at køle af.
- Pisk æggeblommer, sukker, vaniljesukker og majsstivelse godt sammen i en lille tykbundet gryde.
- Når massen er fri for klumper, så tilsættes mælk.
- Kog blandingen op ved middel varme under omrøring. Når cremen er kogt godt op og er tyknet, så tager du den af varmen og sætter den til afkøling. Læg et stykke film helt ned ovenpå cremen (så undgår du, at der danner sig “hinde” på cremen).
- Når dejen er færdighævet, så tages dejen ud på et bord drysset med mel. Rul dejen ud til et stort rektangel.
- Herefter smøres dejen først med blødt smør. Fordel herefter din blanding af brun farin og kanel udover. Brug hænderne til at fordele det udover det hele.
- Dejen rulles stramt sammen på den lange led og “skæres” ud med sytråd. Læg sytråden under din pølse 3-4 cm. inde. Tag fat i hver ende af sytråden og træk dem modsat hinanden, så du skærer pølsen over. På den måde holder kanelsneglene formen. Hvis ikke du har sytråd, så kan en skarp kniv også sagtens gøre det.
- Placer dem på en bageplade eller bradepande beklædt med bagepapir.
- Lad dem efterhæve i ca. 30 minutter.
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Pensl sneglene med et sammenpisket æg.
- Lav et lille hul i midten, så der er plads til en teskefuld vaniljecreme.
- Kom en teskefuld mængde vaniljecreme i midten. Du kan bruge en teske eller en sprøjtepose.
- Bag dem i ca. 10-15 minutter midt i ovnen. Hold øje med dem efter 8-9 minutter, da ikke alle ovne varmer ens. De skal gyldne på toppen.
- Imens sneglene bages laves glasuren. Rør vand, kakaopulver og flormelis sammen.
- Top med glasur rundt om cremen, når de er nedkølet. Fryser du dem ned, så vil vi anbefale, at du venter med at putte glasur på til, at de er optøet og lunet igen.
Opskrift på de bedste kanelsnegle med creme
Her får du vores bedste opskrift på lækre og svampede kanelsnegle med creme og remonce. At tilføje creme til midten af kanelsnegle gør dem bare lige ekstra gode og snaskede. Derudover så topper vi med brun chokoladeglasur på toppen, som lige er prikken over i’et. Det ligner og smager som sådan en lækker, høj snegl fra bageren.
LÆS OGSÅ: Kanelsneglekage
Kanelsnegle med hjemmelavet creme
Vi har valgt at bruge en hjemmelavet creme, men du kan også sagtens bruge sådan en pulvercreme. Hvis det skal gå hurtigt, så køber vi sådan en pulverblanding, som blot skal piskes op med mælk. Vi plejer at tilsætte lidt mindre mælk for at få en mere fast creme, som er knap så tynd.
Fyld af brun farin, kanel og smør
Udover cremen, så er der selvfølgelig også klassisk remonce i kanelsneglene. Vi rører vores sammen af brun farin, smør og kanel. I stedet for brun farin, så kan du også bruge almindeligt sukker.
Følg også med på de sociale medier
Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.
Kommentarer
Hvis jeg vil koldhæve denne opskrift, hvad er mængden af gær så?
Og hvor lang tid skal de stå ude af køleskabet efter natten før de bages?
Hej Charlotte,
Vi har en opskrift på koldhævede kanelsnegle her: https://mummum.dk/koldhaevede-kanelsnegle/
Kh
Hvis jeg undlader kanel i remoncen, vil jeg så få en brunsvigersnegl med creme eller har I andre forslag, hvis man gerne vil have brunsvigersmagen frem? Kan man evt tilføje lidt creme i remonce?
Dbh Trine
Hej,
Ja det vil du få 🙂
Kh
Hvornår kan cremen i, hvis man laver dem koldhævede?
Hej,
Inden bagning <3
Kh
Hej
Kan man bruge tor gær i denne opskrift, eller vil det ændre paa noget. Bor i USA, og har ikke kunnet finde alm gær.
Tak for svar..
Hej,
Det kan du sagtens 🙂
Kh
Hvor lang tid kan de ligge i fryseren?
Hej,
2-3 måneder 🙂
Kh
Synes sukker er forsvundet fra creme-opskriften? Har googlet mig til 50g, mon ikke det passer.
Hej Henrik,
I vaniljecremen eller i dejen? Der står sukker i begge dele nemlig 🙂
Kh
Det var åbenbart en reklame der dækkede for de 3 spsk. sukker i creme. Jeg kan se det nu 🙂
Har lige spist de første 2, og de smager af mere 🙂
Hej Henrik,
Det var godt :-)!
Kh
Kan disse koldthæves natten over – hvis ja, hvormeget gær skal der så bruges i opskriften til 16 stk? 😀
Hej Susan,
Vi har faktisk en opskrift på koldhævede kanelsnegle lige her: https://mummum.dk/koldhaevede-kanelsnegle/
Kh
Super det prøver jeg.
mvh Ellen
Hej
Kan man lave sneglene klar om formiddagen og sætte dem på køl (koldhæve) for så at bage dem til aftenskaffen?
Mvh Ellen
Hej,
Ja, bare brug 20 g. gær i stedet 🙂
Kh
Hej.
Har i ændret lidt i ingredienserne? Kan huske der stod 90g sukker til dejen. Nu står der 45 g
Ellers den helt bedste kanelsnegle opskrift man ka lave
Hej,
Ja vi har justeret lidt på sukker 🙂
Kh
Hej ?
Hvor stort regner I med at rektanglet skal være i cm ?
Mvh Karin
Hej,
Ca. 50 x 35 cm 🙂
Kh
Hvad skal jeg gøre anderledes. Syntes at remoncen flyder ud.
Hej Pia,
Prøv at bage dem i en dyb bradepande, hvor du stiller sneglene tæt. Så “vokser” de sammen og har ikke så meget plads til at kunne “smide” fyldet 🙂
Kh
Kan man bruge smørbar eller skal det være det andet smør?
Hej,
Vi anbefaler altid at bruge rigtig smør, men du kan godt bruge smørbar.
Kh
De bedste (og ret nemme) kanelsnegle jeg har prøvet (både at bage og smage) !!! Tak for at dele?
Er det past æggeblommer i cremen
Hej Pernille,
Nej de bliver varmet op, så det behøves det ikke at være 🙂
Kh
Kan de godt lunes når der er kagecreme i midten?
Hvordan luner man dem bedst?
I ovnen og hvis grader og cirka tid?
Eller mikrobølgeovn?
Hej Christina,
De kan sagtens lunes med kagecreme. Både i mikrobølgeovn eller i ovn. I ovn ved 180 grader varmluft i ca. 4 min.
Kh
Uhmm de lyder super lækre 🙂
Hvis jeg skal have dem med på job i morgen tidlig – kan jeg så lave dem i aften og er, de så stadig gode i morgen?
Mvh
Randi
Hej Randi,
Det kan du godt 🙂
Kh
Hvordan opbevares de bedst for ikke at blive tørre
Hej Christina,
Vi plejer at fryse dem ned. Ellers i en frysepose på køkkenbordet 🙂
Kh
Virkelig lækre – absolut ikke sidste gang de bliver bagt ??
Hej Maria,
Skønt at høre!
Kh
De ser vildt lækre ud! Min mor har bestemt, at jeg skal bage dem til hendes fødselsdag. Som hun holder om morgenen. Kan jeg lave dem dagen inden? Eller kan de fryses og tages op?
De bedste hilsner
Katrine
Hej Katrine,
Du kan godt lave dem aftenen før, men ellers kan de også bages og fryses ned. Så kan du tage dem op 2 timer før de skal bruges og så blot lune dem kort inden servering 🙂
Kh
Skal de tø op på en bageplade, og hvor længe?
Hej Charlotte,
Ja eller en bagerist. Ca. 1-2 timer 🙂
Kh