Chokoladespecier Chokoladespecier Opskrift til 102030405060708090100 stk. Opskrift til 40 stk. Forberedelsestid 1 time Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 1 time og 20 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på sprøde chokoladespecier. De bedste specier med chokolade, som er én af vores yndlings julesmåkager. Ingrediensliste 250 g. smør 150 g. flormelis 300 g. hvedemel 2 tsk. vaniljesukker 1 stk. æggeblomme 150 g. mørk chokolade Fremgangsmåde Skær smør i tern (smørret skal være koldt). Bland hvedemel, flormelis og vaniljesukker i en skål. Hak chokolade fint. Tilsæt smør og æggeblomme til den tørre blanding. Ælt det sammen med hænderne. I takt med at dine hænder varmer smørret op, så vil massen samle sig til en fast masse. Tilsæt chokoladen til massen og ælt det hurtigt ind, så chokoladen ikke smelter ind i dejen. Del dejen i to. Form hver klump til en lang pølse med en diameter på ca. 3-4 cm. Pak den ind i husholdningsfilm eller bagepapir. Læg den i køleskabet i 1 time eller i fryseren, så den kan sætte sig. Tænd ovnen på 175 grader varmluft. Skær pølsen ud med en skarp kniv, så du får stykker på ca. 0,5 cm. Placer småkagerne på en bageplade med bagepapir. Sørg for, at der er lidt mellemrum mellem dem. Bag dine chokoladespecier i midten af ovnen (kun én plade ad gangen) i ca. 8-12 minutter, alt efter hvor kraftig din ovn er. Hold øje med dem efter 6-7 minutter. De skal være let gyldne. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af, inden de pakkes i en småkagedåse eller lufttæt beholder. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på chokoladespecier De lækreste og nemmeste hjemmelavede chokoladespecier. Sprøde specier med masser af chokolade, som er den perfekte julesmåkage. De er super nemme at lave og kan holde sig i én måned i en småkagedåse eller lufttæt beholder. På trods af de mærkelige omstændigheder i år, så er vi alligevel endelig ved at være i julestemning. Vi har bagt en stor omgang julesmåkager, hvor disse selvfølgelig også blev bagt. Det er en simpel julesmåkage, som både børn og voksne kan lide. LÆS OGSÅ: Rouladesmåkager Specier med chokolade Det her er de bedste specier med chokolade. De er fyldt med chokolade og så er de super sprøde. Du bestemmer selv om du vil bruge mørk eller lys chokolade. Du kan også tilsætte lidt hakkede nødder til dejen, hvis du vil gøre dem lidt ekstra specielle. Småkagerne kan holde sig ca. 1-2 måneder i en lufttæt beholder eller i en småkagedåse. Så du kan roligt bage småkagerne tidligt i december eller i slutningen af november. Hvis du mangler mere inspiration til julebagningen, så finder du alle vores opskrifter på julesmåkager lige her. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Hvad bruger i til at skærer dem med? Jeg kan ikke få mine 0,5mm tynde med en almindelig kniv. 1/2 mm synes meget tyndt. Mvh Tina Svar
Kan det passe at der “kun” kommer 30 stk. Ud af jeres portion ? Andre lignende opskrifter med samme mængde eller mindre giver væsentligt flere stk. 🙂 Svar