Bagel med kylling og karry

Bagel med kylling og karry
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedningstid

15 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

En lækker bagel med kylling og karry samt sprød serranoskinke. En smagfuld bagel med fyld af kyllingebryst.

Ingrediensliste

  • Karrydressing

  • 50 g. creme fraiche
  • 1,5 spsk. mayonnaise
  • 1 tsk. karry
  • 0,5 tsk. flormelis
  • salt/peber
  • Carrot cream cheese

  • 75 g. naturel flødeost
  • 0,5 stk. gulerod
  • 0,5 tsk. løgpulver
  • 0,5 spsk. creme fraiche
  • salt/peber
  • Andet

  • 2 stk. bagel
  • 40 g. serranoskinke
  • 280 g. kyllingebryst
  • 0,25 stk. agurk
  • 1 stk. tomat
  • 20 g. krølsalat
  • 2 tsk. jalapenos
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

Karry dressing

  1. Rør dressingen sammen som det første, så den kan få lov til at stå og trække. Pisk alle ingredienserne sammen og smag til med salt, peber og evt. mere karry.

Carrot cream cheese

  1. Riv guleroden.
  2. Bland alle ingredienserne i en skål. Smag til med salt og peber.
  1. Opvarm lidt fedtstof i en pande og steg serranoskinke sprødt. Læg herefter til side.
  2. Rens kyllingebryst og halver evt. i tykkelsen, så er de hurtigere at stege. Steg kyllingebryst på en pande til gennemstegt. Krydr med salt/peber.
  3. Imens skylles salat, tomat og agurk. Skær tomat og agurk i skiver.
  4. Lun bagel i ovn eller airfryer.
  5. Smør underbolle med et godt lag carrot cream cheese. Herefter kommes krølsalat efterfulgt af kylling, serranoskinke, tomat, agurk og jalapenos. Til sidst smøres overbollen med karrydressing og lægges ovenpå.

Opskrift på bagel med kylling og karry

En lækker bagel med kylling og karry samt sprød serranoskinke. En god idé til enten frokost eller en hurtig omgang aftensmad. Man kan lave sine bagels selv eller man kan købe nogle færdiglavede, som blot skal lunes. Det er en lækker kombination af stegt kylling, carrot cream cheese, karrydressing, frisk grønt og de stærke jalapeños. I Aalborg sælges de som en luksusbagel og det er det i den grad også! Vi ville ikke klage, hvis vi fik serveret sådan en bagel her til enten frokost eller aftensmad. Når vi laver det til aftensmad, så klargører vi blot de forskellige elementer og anretter i skåle. Så kan både store og små selve samle deres bagel med præcis det fyld, som de godt kan lide. Det fungerer rigtig godt i vores familier. Især hvis man har børn, som er lidt kræsne eller som gerne vil have grøntsagerne ved siden af.

Du kan også bruge det samme fyld og så lave det i sandwichbrød eller to skiver lækkert surdejsbrød. Fyldet er nemlig bare så godt og den kombination kan man sagtens bruge i andre typer af brød også. Prøv også at lave sådan en grilled sandwich med det her fyld. Det er altså også bare godt.

LÆS OGSÅ: Se flere ideer på hurtig aftensmad her

Bagel med kylling og karry

Favorit bagel med kylling

En favorit bagel med kylling og sprød serrano. Det kunne også være med sprød bacon, men skinken er knap så fed, så det passer vildt godt sammen med karrydressingen og cream cheese-cremen. Er man ikke til jalapeños og det stærke, så kan det sagtens udelades. Man kunne også komme lidt syltede agurker i eller syltede rødløg. Det er generelt bare altid godt med noget sylt af en eller anden art.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar