Salat med varmrøget laks

Salat med varmrøget laks
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på en mættende salat med varmrøget laks, syltede rødløg, saltmandler og hjemmelavet urtedressing.

Ingrediensliste

  • Salat

  • 100 g. frisk spinat
  • 50 g. cherrytomater
  • 125 g. frosne ærter
  • 0,5 stk. agurk
  • 40 g. syltede rødløg
  • 40 g. saltmandler
  • 200 g. varmrøget laks
  • Hvidløgsdressing

  • 100 g. creme fraiche
  • 0,25 bundt frisk persille
  • 1 fed hvidløg
  • salt

Fremgangsmåde

  1. Tag ærter op af fryseren.
  2. Persille og hvidløg hakkes fint.
  3. Creme fraiche hældes op i en skål. Herefter blandes salt, persille og hvidløg i.
  4. Rør godt rundt og lad dressingen stå i køleskabet indtil salaten er lavet.
  5. Skyl spinat og fordel det i 2 skåle.
  6. Halver cherrytomater og skær agurk i halve skiver og tilsæt det i de to skåle.
  7. Riv laks i grove stykker og kom det ovenpå.
  8. Kom syltede rødløg og saltmandler på.
  9. Top med dressingen og server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på salat med varmrøget laks

Én af vores yndlingssalater er den her salat med varmrøget laks, saltmandler og hjemmelavet dressing. Det er virkelig en sikker vinder, hvis aftensmaden skal være sund, nem og hurtig! Vi har stort set altid en portion saltmandler og syltede rødløg på køl, så man nemt lige kan bikse sådan en omgang her sammen.

Sådan en salatbowl her er genial både som en lækker frokost, men også til aftensmad. Hvis du gerne vil have, at den skal mætte lidt mere, så kan du tilføje noget kogt quinoa, bulgur eller pasta til den. Udover laks, så kan du selvfølgelig også lave den med andet fisk. Vi kan anbefale en hjemmerørt tunsalat, rejer, tigerrejer eller stegt laks.

LÆS OGSÅ: Salatbowls med asiatisk mørbrad

Salat med varmrøget laks

Sund salat med laks

Sådan en salat her indeholder lidt af det hele, som man anbefaler at få ind i sin kost. Der er den lækre fisk i form af laksen, masser af grønt og mandler, som også indeholder sunde fedtstoffer. Det er derfor den helt ideelle sammensætning, hvis du lige mangler et grønt boost i hverdagen. Sådan kan vi godt få det efter en weekend med lidt for mange søde sager og lidt for usund mad. Så har man altså bare lyst til noget frisk og sprødt i form af sådan en salat her.

Til salaten har vi også lavet en hjemmelavet dressing. Det er super nemt og hurtigt at lave, så det er faktisk sjældent at vi køber en færdiglavet. Men du kan sagtens bruge en færdiglavet dressing eller blande en anden dressing hertil.

Salat med varmrøget laks

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

Skriv en kommentar