Kærnemælkspandekager Kærnemælkspandekager Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 stk. Opskrift til 12 stk. Forberedelsestid 5 minutter Tilberedelsestid 25 minutter Samlet tid 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på de bedste kærnemælkspandekager. Perfekte pandekager med kærnemælk, som skal nydes med syltetøj, sukker og is. Ingrediensliste 30 g. smør 250 g. hvedemel 1 spsk. sukker 0,5 tsk. salt 1,5 tsk. vaniljesukker 0,5 tsk. citronsaft 5 dl. kærnemælk 1 dl. vand 3 stk. æg Fremgangsmåde Smelt smør og lad det køle af. Bland smeltet smør med de resterende ingredienser i en skål. Pisk dem godt sammen med et piskeris eller elpisker, så du ikke har nogle klumper. Varm en pande op ved middel varme. Smør panden med smør eller olie. Hæld lidt under 1 dl. dej på panden (alt efter hvor stor din pande er) og drej panden, så dejen fordeles rundt. Bag pandekagen i ca. 30-60 sekunder eller til den er gylden. Vend den med en paletkniv og bag den på den anden side. Tilsæt lidt smør til panden igen og fortsæt sådan med den resterende dej. Server pandekagerne med sukker og syltetøj, is, friske bær eller andet. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på kærnemælkspandekager Her får du den absolut bedste opskrift på saftige og nemme kærnemælkspandekager. Har du lavet pandekager med kærnemælk før? Det er så lækkert og så får du saftige og lækre pandekager, som selvfølgelig skal serveres med syltetøj, sukker og måske vaniljeis. Vi elsker pandekager! Det er en nem, billig og god dessert, som man på ingen måde skal undervurdere. Pandekagerne kan nydes både til dessert, men også til eftermiddagsnack eller til aftensmad. Da vi var mindre, så var der i hvert fald nogle gange, hvor vi enten fik vafler eller pandekager til dessert. Og vi husker det som værende noget af det fedeste! Så ja, derfor kan man altså sagtens spise det til aftensmad. Selvfølgelig ikke hver dag, men engang i mellem. Hvis du står med en rest kærnemælk, som du ikke ved hvad du skal bruge til, så kan vi varmt anbefale disse. Måske du har haft bagt vores kærnemælksboller og nu står med en rest. Det er faktisk ét af de spørgsmål vi får oftest. Hvad kan man bruge resten til, hvis man eksempelvis skal lave boller? Og nu har du altså svaret. Kærnemælkspandekager! LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores opskrifter på pandekager Pandekager med kærnemælk Når man bruger kærnemælk, så bliver pandekagerne virkelig saftige og lækre. Vi bruger også ofte kærnemælk og andre surmælksprodukter i bagværk, da det lige gør det lidt ekstra lækkert. Og i princippet, så kan du bruge alle slags syrnede mælkeprodukter. Hvis du gerne vil have samme effekt som kærnemælk, men du er løbet tør, så kan du tilføje lidt citronsaft til almindelige mælk. Så får du nemlig samme effekt. Dessertpandekager med is Vi elsker at servere pandekager til dessert. Og disse er de perfekte dessertpandekager! Hvis du gerne vil have dem lidt sødere, så kan du tilsætte lidt ekstra sukker. Vi synes dog de er helt perfekte sådan her, da man jo også ofte fylder dem med syltetøj, sukker og is. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Dejen bliver så tyk så den ikke flyder ordentligt ud på panden. 😔 Den er sikkert god til små tykke pandekager, men ikke til de store tynde. Svar