Ferskensuppe

Ferskensuppe
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedningstid

25 minutter

Samlet tid

35 minutter

Beskrivelse

Den lækreste ferskensuppe med rejer, karry og ferskner. En nem karrysuppe med rejer, som er god til aftensmad eller natmad.

Ingrediensliste

  • 2 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • 2 stk. løg
  • 4 fed hvidløg
  • 3 spsk. karry
  • 1 stk. grøntsagsbouillonterning
  • 400 ml. hakkede tomater på dåse
  • 0,25 dl. piskefløde
  • 460 g. ferskner på dåse
  • 0,25 bundt forårsløg
  • 200 g. rejer
  • salt/peber
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Snit løg og hvidløg fint.
  2. Opvarm olie i en gryde og svits karry af inden løg og hvidløg kommes i. Svits til de falder sammen.
  3. Tilsæt hakkede tomater på dåse, smuldret grøntsagsbouillonterning (den skal ikke opløses i vand inden) og piskefløde. Skru lidt ned og lad det simre i ca. 15 minutter.
  4. Dræn ferskener på dåse (gem gerne lidt af sukkerlagen). Skær ferskener ud i tern og kom i suppen. Tilsæt også lidt af lagen fra ferskenerne.
  5. Smag til med salt og peber.
  6. Anret suppe i en dyb tallerken og top med rejer og finthakket forårsløg.

Opskrift på ferskensuppe med rejer

Tøv ikke med denne lækre ferskensuppe med rejer! Og lad dig ikke skræmme af, at det er en ferskensuppe. Det er simpelthen sådan en lækker karrysuppe med rejer og ferskner fra dåse. Masser af smag og en god kombination af karry og sødme. En god idé til nem og billig aftensmad, som er hurtig at bikse sammen. Vi elsker en god karrysuppe og den her ferskensuppe med rejer rammer altså spot on. Fersknerne giver sådan en god sødme og fungerer så godt som fylde i suppen. Man kan også sagtens tilføje suppehorn, kogte ris eller andre grøntsager, hvis man gerne vil have endnu mere fylde i suppen. Men det her er altså en god grundopskrift, hvor du så selv kan tilsætte andet fyld, hvis det lyster.

Vi ville servere den med noget godt brød til og evt. en omgang pisket smør. Det ville vi simpelthen elske at få serveret en lidt kølig forårsdag eller efterårsdag. Og er man ikke til rejer, så kan du også servere med kylling i stedet.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på supper her

Ferskensuppe

Karrysuppe med rejer

Hvis du trænger til at prøve en ny slags karrysuppe med rejer, så prøv lige at give den her ferskensuppe et skud. Man kan også pifte den op med lidt frisk chili i basen eller lidt tørrede chiliflager, hvis du gerne vil have den lidt mere spicy. Det er en smagssag. Vi har begge små børn, så for dem må det helst ikke blive for stærkt. Men det ville uden tvivl også være lækkert at den blev lidt mere spicy. Men vi håber, at du har lyst til at prøve den her karrysuppe med rejer i.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar