Agurkerelish Agurkerelish Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 6 personer Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 15 minutter Samlet tid 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på hjemmelavet agurkerelish lavet på agurk, peberfrugt og løg. Det hele er kogt op med en lage på eddike og sukker. Ingrediensliste 300 g. agurk 1 stk. løg 1 stk. rød peberfrugt 1 tsk. chiliflager 2 dl. eddike 2 dl. sukker Fremgangsmåde Hak agurk, løg og peberfrugt i meget små tern. Kom alle ingredienserne op i en gryde. Tænd for blusset ved mellem varme. Lad det simre i ca. 15-20 minutter, alt efter hvor meget du vil koge din relish ud. Hvis du efter de 20 minutter gerne vil have den kogt mere ud, så lader du den blot simre lidt længere tid. Tag gryden af varmen. Lad din relish køle af. Kom det i et rent/skoldet glas, som kan lukkes tæt. Sæt din relish på køl. Den kan holde sig 1-2 måneder. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på agurkerelish Agurkerelish er genialt som tilbehør til blandt andet hotdogs, i burgere og meget mere. Det er super nemt at lave og så kan det holde sig længe på køl. Det består af agurker, løg og peberfrugt, som skæres i meget små tern. Herefter koges det op sammen med en lage lavet på eddike og sukker. Man bestemmer selv hvor meget ens relish skal koges ud, men vi kan godt lide, at den stadig har noget tekstur. Brug din agurkerelish ovenpå en hjemmelavet hotdog. Vi har blandt andet en opskrift her med hjemmelavede hotdogbrød. Der er intet som sådan en god hotdog med hjemmebagte hotdogbrød, en god pølse, en omgang relish og ketchup, sennep, remoulade og ristede løg. Det må du simpelthen prøve, hvis du endnu ikke har prøvet det. LÆS OGSÅ: Klik her og find flere opskrifter på syltet tilbehør Tilbehør til hotdog og burgere Som sagt, så fungerer den her relish super godt som tilbehør til hotdog og burgere. Man bruger det sådan set de steder, hvor man normalvis ville bruge pickles eller syltede agurker. Det er bare altid godt med noget syltet som tilbehør. At lave sådan en agurkerelish er også genialt, hvis man har nogle rester af grøntsager liggende, som trænger til at blive brugt. Så kan de få nyt liv i sådan en omgang. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.