Fastelavnsboller af wienerdej med jordbær og fløde

Opskrift til stk. Opskrift til 4 stk.

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

45 minutter

Beskrivelse

Opskrift på fastelavnsboller af wienerdej med jordbær, flødeskum og mørk chokolade. En fastelavnsbolle forklædt som en jordbærkage.

Ingrediensliste

  • 1 pk. bake-off fastelavnsboller
  • 2,5 dl. piskefløde
  • 250 g. jordbær
  • 50 g. mørk chokolade

Fremgangsmåde

  1. Bag fastelavnsbollerne efter pakkens anvisning.
  2. Lad dem køle helt af.
  3. Skær dem over og tag “låget” af.
  4. Pisk piskefløde til flødeskum med en elpisker.
  5. Kom det op i en sprøjtepose med tyl i. Sprøjt flødeskum ud på bunden.
  6. Rens jordbær og skær i skiver eller både. Hak chokolade groft.
  7. Fordel jordbær og chokolade ovenpå.
  8. Sæt “låget” på.
  9. Pynt med fløde på toppen og pynt med jordbær og chokolade.
  10. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på fastelavnsboller af wienerdej med jordbær og fløde

Nemme fastelavnsboller af wienerdej med jordbær, fløde og mørk chokolade. Vi har prøvet at lave sådan lidt en fastelavnsbolle kombineret med en dansk jordbærkage. Derfor er de her wienerfastelavnsboller fyldt med flødeskum, søde jordbær og hakket mørk chokolade. En fastelavnsbolle med fløde er en sikker vinder, men vi synes, at den bliver endnu bedre, når man også tilføjer jordbær og lidt chokolade til. Det friske fra jordbærrene gør noget godt, så den ikke virker for tung og for sød.

Så hvis du er vild med fastelavnsboller og jordbærkage, så vil den her kombination helt sikkert falde i din smag! Og sådan et projekt her er altså så hyggeligt. Især når man bruger nogle wienerfastelavnsboller, som bare lige skal bages i ovnen. Du kan selvfølgelig også kaste dig ud i den helt hjemmelavede udgave, men lige til dem her, så er det altså okay at vælge den nemme løsning.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på fastelavnsboller lige her

Fastelavnsboller af wienerdej med jordbær og fløde

Fastelavnsboller med fløde og jordbær

Vi elsker at fastelavnsbollesæsonen er i gang. Det er som om, at det er blevet en uskreven regel, at den bliver sparket i gang fra 2. januar. Man skal lige over nytår og SÅ er der altså fastelavnsboller ude i butikkerne. Vi klager ikke, fordi vi elsker dem! Måske det også er derfor, at vi efterhånden har ret mange forskellige varianter af dem på vores hjemmeside. Som vi siger, der skal være noget til enhver smag. Både de gammeldags, de klassiske og nogle nyfortolkede varianter som denne.

Fastelavnsboller af wienerdej med jordbær og fløde

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar