Æblekage

Æblekagen bagt
Opskrift til personer Opskrift til 6 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedningstid

30 minutter

Samlet tid

45 minutter

Beskrivelse

Den bedste opskrift på en hjemmelavet æbletærte med kanelsukker. Den kræver ingen æltning, dej på bordet eller klistrede fingre. Det er så nem en opskrift. Server med creme fraiche eller vaniljeis, imens den stadig er lidt lun. Det er en helt forrygende dessert eller kage til kaffen.

Ingrediensliste

  • 130 g. sukker
  • 130 g. smør
  • 2 æg
  • 2 spsk. creme fraiche
  • 130 g. hvedemel
  • 2 stk. æble
  • 2 spsk. sukker
  • 0,5 tsk. stødt kanel
  • 20 g. mandelflager
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  2. Pisk sukker og æg, så det bliver lyst og luftigt. Det tager cirka 3-4 minutter.
  3. Smelt smør og lad det køle en smule af.
  4. Vend smør, creme fraiche i dejen og sigt og hvedemel i dejen.
  5. Smør en springform (Ø21 cm) eller et tærtefad med smør. Hæld dejen her i.
  6. Skyl æblerne og skræl dem. Skær dem i tynde både. Placer dem oven i dejen hele vejen rundt.
  7. Bland kanel og sukker og drys det oven på æblerne. Drys også mandelflager ovenpå.
  8. Bag tærten i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 25-30 minutter alt efter hvor kraftig din ovn er. Begynd at holde øje med den efter 15 minutter.

Bagt æblekage – Nem og Lækker Opskrift

Nem og lækker opskrift på bagt æblekage med danske æbler, kanel og mandler. Selve bunden er en simpel vaniljekage, som vi har toppet med skiver af æble, et drys kanel og lidt sukker. Server den lækre og nemme æblekage med en klat creme fraiche, flødeskum eller en god vaniljeis.

Æblekagen er uden tvivl én af vores yndlings efterårskager. Den er nem og hurtig at lave og kræver få ingredienser. Du kan dog også lave en æbletærte, hvis du har lidt mere tid. Den er med mørdej, mazarinmasse og æbler. Den her udgave er blot den hurtige udgave af en æblekage. Der er intet som duften af nybagt æblekage, som breder sig i huset på sådan en kølig efterårsdag. Duften af kanel og de bagte æbler er indbegrebet af efterår for os og vi glæder os hvert år til, at æblerne på vores æbletræer bliver klar, så vi kan bage denne kage.

LÆS OGSÅ: Se alle vores desserter med æbler her

Ingredienser til æblekagen

Kage med æble

Kage med æble er en skøn måde at udnytte efterårets søde, danske æbler. Kombinationen af den søde vaniljekage og de lækre, smagfulde æbler er SÅ god. Du kan dog også sagtens lave kagen med andre frugter. Det kunne være med pærer, blommer, mirabeller, hindbær, blåbær eller en kombination af flere forskellige slags frugter.

Og fælles for stort set alle frugtkager er, at de bare smager hammer godt med en klat creme fraiche, flødeskum eller en god vaniljeis. Så er det altså bare alletiders dessert eller kage til kaffen.

Æblekage dej æblekage dej

Hvad er forskellen på en gammeldags og almindelig æblekage?

Vi kan godt forstå, at der opstår forvirring omkring definitionerne på æblekagerne. Vi kalder det her for en æblekage og så er den gammeldags variant den med æblekompot, makroner og flødeskum. Den finder du en opskrift på her, hvis det var den, som du var på udkig efter. Den her variant af æblekagen er en bagt æblekage. Den består af en simpel og let kagebund, som toppes med skiver af æble, kanelsukker og mandler.

Rå æblekage Kanelsukker på æbler

Den bedste bagte æblekage

Det her er intet mindre en af de bedste bagte æblekager, som du kan lave. Den består af få ingredienser og vi vil vove at påstå, at det er ingredienser, som du stort set altid har på lager. Så er man så heldig at få fat i en håndfuld danske æbler, så ville vi straks trylle dem om til sådan en kage her. Det er en simpel kage til kaffen, som helst skal serveres lidt lun. Til kaffen serverer vi den gerne med en god fed creme fraiche eller en letpisket flødeskum. Skal den serveres som dessert, så serverer vi til gengæld gerne med en god vaniljeis til.

Æblekagen bagt Æblekagen bagt Æblekagen bagt Æblekagen bagt

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar

Kommentarer

  1. Jeg har netop købt nogle fine weck glas til at anrette f.eks. Hønsesalat ligesom I har vist i opskriften dertil. Nu er mit spørgsmål: Ville en kage som denne (og andre lignende kager) kunne bages i små portioner i weck glas? Vh Gitte.
    Ps. I øvrigt TAK for altid fantastiske, brugbare opskrifter og endeløs inspiration.