Gulerodskage med squash Gulerodskage med squash Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 10 personer Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 30 minutter Samlet tid 50 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på en lækker og svampet gulerodskage med squash og ostecreme på toppen. Den bedste kombination af gulerod og squash kage. Ingrediensliste Gulerodskage med squash 3 stk. æg 150 g. brun farin 2 tsk. vaniljesukker 150 g. hvedemel 1 tsk. bagepulver 1 knivspids salt 1,5 tsk. stødt kanel 1 tsk. stødt ingefær 1 dl. raps- eller solsikkeolie 100 g. gulerod 100 g. squash Ostecreme 100 g. smør 2 tsk. vaniljesukker 150 g. flormelis 200 g. naturel flødeost 2 tsk. citronsaft Fremgangsmåde Tænd ovnen på 165 grader varmluft. Æg, vaniljesukker og brun farin piskes sammen med en elpisker til en lys og luftig masse. Det tager ca. 4-5 minutter. I en anden skål blandes alle de tørre ingredienser. Gulerødder og squash rives. Vægten, der er angivet, er i revet vægt. Sigt de tørre ingredienser i æggeblandingen. Tilsæt også gulerødder, squash og raps- eller solsikkeolie. Vend det hele sammen, så du får en ensartet dej. Smør en springform (Ø21) med lidt smør eller beklæd med bagepapir. Hæld dejen over i formen. Bag kagen i midten af ovnen i ca. 30-35 minutter. Hold øje med den efter 25 minutter, da ikke alle ovne varmer ens. Hvis du stikker en strikkepind eller tandstik ned i midten af kagen og den kommer op uden dej på er kagen færdigbagt. Tag kagen ud og lad den køle helt af. Blødt smør, flormelis og vaniljesukker piskes sammen med en elpisker til der ingen klumper er. Tilsæt flødeost og citronsaft og pisk videre til du har en luftig og fast frosting. Fordel frostingen udover den kolde gulerodskage. Pynt evt. med lidt hakkede nødder. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på gulerodskage med squash En svampet og lækker gulerodskage med squash og ostecreme. Én af de bedste kager til kaffen, hvis du spørger os! En kage, som på ingen måde er tør og som har masser af smag fra de lækre krydderier. Kagen bliver ekstra saftig og svampet, da der er gulerod og squash i. Vi lavede den her gulerod og squash-kage, da vi lige havde lidt rester af begge dele liggende. Normalvis laver man jo enten en gulerodskage eller en squashkage, men vi har valgt at kombinere det i den her udgave. Og den smager så godt! Og så er ostecremen på toppen lige prikken over i’et. Den må man ikke udelade, hvis du spørger os. Når vi har gæster på besøg, så vil vi altid gerne invitere på noget sødt til kaffen. Alt efter hvor meget tid vi lige har, så bager vi næsten altid noget. Den her gang blev det til den her gulerodskage med squash, som også sagtens kan fryses ned. Så kan man nemt byde gæster på et stykke hjemmebagt kage. Ligeledes, hvis der er rester, så kan de også nemt fryses ned. Der plejer vi faktisk at skære kagen ud i stykker og så fryse ned i stykkerne. Så er det nemt bare lige at tage de stykker op, som man skal bruge. Og den tør også hurtigt op, når det er et stykke fremfor en hel kage. LÆS OGSÅ: Se flere ideer på kager til kaffen Gulerod og squash kage Som sagt, så har vi her lavet en kombination af en gulerod og squash kage. Man kan selvfølgelig sagtens blot bruge gulerod eller bare bruge squash. Men vi havde lige en rest af begge dele, som gjorde, at det blev til en kombination. Og det er faktisk rigtig lækkert. Guleroden giver en god sødme og squash giver saftighed, så kombinationen er faktisk vildt god. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.
Kagen med både gulerod og squash lyder virkelig lækker. Men jeg synes ikke du kommer squash i på noget tidspunkt? Svar
Hej Else, Nej det havde jeg da ikke lige fået skrevet. Det er selvfølgelig sammen med gulerødder <3 Kh Svar