Åben lasagne med burrata Åben lasagne med burrata Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 5 minutter Tilberedelsestid 30 minutter Samlet tid 35 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på en lækker omgang åben lasagne med burrata og serrano. En nem pastaret med tomater, serrano og cremet burrata. Ingrediensliste Åben lasagne 8 stk. lasagneplader 3 spsk. grøn pesto 60 g. serranoskinke 300 g. burrata 40 g. pinjekerner 50 g. smør 0,2 bundt frisk basilikum salt/peber Bagte tomater 500 g. cherrytomater 2 fed hvidløg 2 spsk. olivenolie salt/peber Fremgangsmåde Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Find et ildfastfad og kom cherrytomater, olivenolie, hakket hvidløg, salt og peber i. Vend det godt rundt. Bag tomaterne i cirka 20 minutter. Imens sættes vand over til lasagneplader. Kog dem i 7-8 minutter. Nu til brunet smør. Find en lille gryde og steg smør af til det begynder at brune (ved lav/middel varme). Pas på med at give det for høj varme da det så vil blive brænde på i stedet for at blive brunet. Det skal dufte nøddeagtigt. Kom serranoskinke på en bradepande med bagepapir. Bag det i ovnen i ca. 8-10 minutter til det bliver sprødt. Nu til pinjekerner. Varm en pande op uden fedtstof. Kom pinjekerner på. Ryst panden jævnligt, indtil de har fået farve og begynder at dufte nøddeagtige. Tag dem så af panden og lad dem køle af. Når tomater og lasagneplader er tilberedt færdig skal retten samles. Læg en bund af lasagneplade, så kommes grøn pesto, bagte tomater, burrata, stykker af sprød serranoskinke, pinjekerner og brunet smør. Gentag 2-3 gange. Retten toppes med frisk basilikum og eventuelt friskkværnet sort peber. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på åben lasagne med burrata Vores udgave af en åben lasagne med burrata, bagte tomater, sprød serranoskinke, brunet smør, grøn pesto og ristede pinjekerner. Det er blevet så populært med den her åbne lasagne, som laves af kogte lasagneplader, som samles med lækkert fyld. Det laves i et utal af varianter, men fælles for dem alle er, at det bare smager og ser så godt ud. Den her åbne lasagne har vi lavet med bagte cherrytomater, ristede pinjekerner, sprød serranoskinke og frisk basilikum. Det er i sandhed den skønneste kombination, hvor der er fuld knald på de forskellige smage og teksturer. Det er en skøn hverdagsret, som også sagtens kan laves som en weekendret. Server evt. med hjemmebagt foccacia, så har du altså en god menu. LÆS OGSÅ: Se flere nemme pastaretter her Åben lasagne med burrata Pasta med burrata og serranoskinke Det er en lækker pasta med burrata og serranoskinke. Det er genialt at samle det i lag med lasagneplader. Det giver sådan et fedt udtryk, hvor den bygges op i lag. Man bestemmer selv hvor mange lag man laver, men typisk laver man 2-3 lag. Her får du virkelig en smag af himmerige. Brunet smør, grøn pesto, cremet burrata og salt samt sprød skinke. Det er det bedste af det bedste, som man kombinerer. Her er retten lavet med lasagneplader, som koges, men man kan jo bruge præcis den pasta, som man har lyst til. Det er nemlig sådan en god smagskombination, som også vil smage godt med almindelig pasta. Men det giver noget æstetik at lave den med lasagnepladerne, så det bliver en åben lasagne. Det er et kæmpe hit på både Tiktok og Instagram og vi har set så mange skønne varianter af retten. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.