Æblecrumble Æblecrumble Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 6 personer Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 25 minutter Samlet tid 40 minutter Del Pin Print Beskrivelse Den bedste opskrift på æblecrumble med marcipan, havregryn og mandler. En god smuldrekage med æble, som er en af de bedste kager med æble. Ingrediensliste Æblecrumble 6 stk. æble 2 spsk. sukker 140 g. hvedemel 150 g. smør 140 g. sukker 100 g. marcipan 60 g. havregryn Til toppen 2 spsk. sukker 2 tsk. stødt kanel 40 g. mandelsplitter Flødefraiche 2,5 dl. piskefløde 1 tsk. vaniljesukker 1 spsk. flormelis 2 spsk. creme fraiche Fremgangsmåde Tænd ovnen på 185 grader varmluft. Skræl æbler og skær i tynde både eller tern. Placer dem i et tærtefad eller ovnfast fad. Vend dem med lidt sukker. Skær smør i tern. Riv marcipan groft. Bland hvedemel, revet marcipan, smør i tern, havregryn og sukker i en skål med fingrene. Ælt dejen godt, så dejen begynder at samle sig i små klumper. Fordel smuldredejen over æblerne. Bland ingredienserne til toppingen. Drys kanel-mandelblandingen udover din crumble. Bag kagen i midten af ovnen i ca. 35-40 minutter. Hold øje med den undervejs, da det ikke er alle ovne, som varmer ens. Imens piskes fløde med en elpisker i en skål med vaniljesukker og flormelis til du har en blød flødeskum. Vend creme fraiche i. Kom over i en skål og sæt på køl indtil servering. Tag din crumble ud, når den er færdig. Lad den køle en smule af inden servering. Server kagen lun med flødefraichen til. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på æblecrumble Vores bedste opskrift på æblecrumble kage med marcipan, havregryn, mandler og kanel. Udnyt de lækre danske æbler og bag den bedste smuldrekage med æbler. Det her er én af de nemmeste kager. Den kræver minimal forberedelsestid og så smager den bare helt fantastisk! Æblerne bliver bløde, men har stadig en smule bid og så toppes de med en sprød marcipancrumble med havregryn. Så har du nogle æbler du skal have brugt, så er denne dessert god at lave. Det er sådan en rigtig efterårsdessert! Den er god at servere med vaniljeis, creme fraiche eller flødeskum til. Skal det være lidt ekstra godt, så kan du lave vores flødefraiche. Flødefraichen er frisk, fordi det er en syrlig let flødeskum med et strejf af vanilje. LÆS OGSÅ: Klik her og se alle vores opskrifter med æble Æble smuldrekage Smuldredejen, som fungerer som crunch på toppen er det bedste ved denne kage. Vi elsker det sprøde fra mandlerne, kryddersmagen fra kanelen og det søde fra marcipanen. Det fungerer super godt til den søde æblesmag. Hvis du ikke er til kager, som er alt for søde, så er den her kage med æble lige dig. Især hvis du har nogle æbler, som er lidt syrlige og friske i det. Så smager de nemlig helt vildt godt sammen med den søde og sprøde crumble. Æblesmuldrekagen er én af vores absolut yndlingskager med æbler. Samtidig er den nem at lave og det er sådan en kage, som alle kan være med på. Hvis du er så heldig at have mange frugter og bær i haven såsom brombær, hindbær og noget i den stil. Så kan du også sagtens kombinere æble med bær i selve bunden. Æble crumble med marcipan En god æblecrumble skal selvfølgelig indeholde marcipan. Det giver altså bare den bedste crumble, hvis du spørger os. Det er samtidig en super måde at få brugt eventuelle rester af marcipan på, hvis du har det. Derudover tilsætter vi også havregryn til vores smuldrekage, da det også bidrager til en god konsistens. Det giver den absolut bedste æblecrumble med marcipan og havregryn, hvis du spørger os. Hvad er æblecrumble? Æblecrumble eller smuldrekage med æble er en nem dessert, som består af en bund af æbler, som er toppet med smuldredej. Hvad er holdbarheden på crumble? Crumble kan holde sig i 2-3 dage, men den er bedst på dagen, hvor den bliver bagt. Kan jeg lave æblecrumble dagen før? Vi ville gøre elementerne klar og så først bage den på dagen, da den er bedst, når den er nybagt og sprød. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner og så får du også adgang til vores app. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Hej Har her til aften lavet jeres æblecrumble, mums den er lækker! Tænker at lave den som dessert til gæstebud, men kan jeg lægge ingredienserne sammen, stille på køl flere timer i forvejen for at skubbe den i ovnen umiddelbart inden servering? Svar
Hejsa, Du kan lave crumbledejen klar og så også skrælle æbler og skære i tern. Vi vil bare anbefale at komme æbler i en skål med vand og lidt citronsaft i. Lige inden bagning, så hældes vandet fra og æblerne tørres godt og så samles den. Det har vi gjort før med stor succes. Problemet er, at hvis du samler den lang tid før, så vil æblerne blive brune 🙂 Kh Svar
Hej Birthe, Den er bedst nybagt, så vi vil ikke anbefale at fryse den 🙂 Du kan fryse selve crumbledejen inden den er bagt, så er det nemt. Kh Svar