Æbleis Æbleis Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 8 personer Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 6 timer Samlet tid 6 timer og 20 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på hjemmelavet æbleis, som er lavet på vaniljeis med æblekompot og makroner. Hjemmelavet is med æbler er så lækkert og nemt. Ingrediensliste Æblegrød 6 stk. æble 1 stk. vaniljestang 2 dl. vand 50 g. sukker Is 5 dl. piskefløde 1 ds. kondenseret mælk Andet 40 g. makroner Fremgangsmåde Æblegrød Skræl æbler og skær dem i tern. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Bland vaniljekornene med lidt af sukkeret. Kom æbletern i en gryde med vand, sukker, vaniljekorn og vaniljestang. Bring forsigtigt gryden i kog og lad den simre ved middel varme i 10-20 minutter, alt efter hvor meget tekstur du vil have. Rør godt rundt undervejs. Tag gryden af varmen. Tag vaniljestangen op. Du kan lade grøden have lidt struktur eller du kan blende den kort med en stavblender. Lad grøden afkøle, imens du laver isen. Is Pisk fløde til en let flødeskum. Vend kondenseret mælk i flødeskummet. Put bagepapir eller husholdningsfilm i en form (vi brugte en brødform med bagepapir for at gøre det nemt at få isen op). Hæld isen i formen. Fordel æblegrøden i isen og knus makroner og drys over isen. Brug evt. en ske til at hvirvle det hele rundt. Sæt isen i fryseren i mindst 5-6 timer. Gerne natten over. Ved servering tages æbleisen op 10-15 minutter før. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på æbleis En nem og lækker æbleis! Måske du allerede kender vores nemme opskrift på hjemmelavet is. Denne gang har vi lavet en frisk udgave af isen med en skøn omgang hjemmelavet æblemos i. Opskriften er en sikker vinder, når æbletræet har smidt alle æblerne og du ikke ved hvad de skal bruges til. Eller hvis du, ligesom os, nyder at bruge frugt i dessert. Denne opskrift er nem at lave, indeholder få ingredienser og kan laves i god tid. Nemmere bliver det ikke. Æbleisen laves fra bunden, ved at koge æbler til æblegrød og vende dem med det sammenpiskede fløde og kondenseret mælk. Herefter skal det bare i fryseren i mindst 5-6 timer eller natten over. Vi har toppet isen med makroner, så det får lidt toner af gammeldags æblekage. LÆS OGSÅ: Opskrifter på hjemmelavet is Hjemmelavet is med æbler Vi har flere forskellige opskrifter på hjemmelavet is med kondenseret mælk, så der er god mulighed for lave lige den slags is, som du ønsker at lave derhjemme. Måske vores Daim is på 3 ingredienser. Du kan desuden godt snyde lidt og bruge færdiglavet æblegrød, hvis du har det på lager og mangler ideer til, hvordan det skal bruges. Ønsker du at lave hjemmelavet is uden kondenseret mælk, så har vi ligeledes opskrifter på det. Her finder du for eksempel både vaniljeis på 4 ingredienser og en skøn jordbæris. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.