Æblepandekager Æblepandekager Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 stk. Opskrift til 10 stk. Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 15 minutter Samlet tid 25 minutter Del Pin Print Beskrivelse Den bedste opskrift på nemme og lækre æblepandekager. Nyd disse pandekager med æble til morgenmad, som en sund snack eller dessert. Ingrediensliste 2 stk. æg 0,5 tsk. bagepulver 1 stk. æble 2 spsk. sukker 1 tsk. stødt kanel 1 tsk. vaniljesukker 25 g. havregryn 50 g. hvedemel Fremgangsmåde Riv æble. Vrid det en smule for noget af væsken. Bland alle ingredienserne i en skål og rør rundt med et piskeris. Opvarm en pande med lidt fedtstof. Læg små klatter på panden og form dem med skeen som en lille pandekage. Bages cirka 3 minutter på hver side. Server med hakket æble, skyr og/eller sirup. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på æblepandekager Nemme, lækre og sunde æblepandekager, som er perfekte til morgenmad, brunch eller som en lille snack. De kan spises som de er eller serveres med skyr, frugtkompot, nutella, marmelade eller hvad du ellers tænker kunne være lækkert dertil. De er samtidig super nemme at lave og så mætter de godt, da der også er lidt havregryn i. At tilføje æble til pandekager er så god en idé. Æblerne giver sødme og giver også noget saft til pandekagerne. Så hvis du er på udkig efter nogle sunde pandekager uden banan, så er disse helt sikkert lige noget for dig. Vi nyder gerne sådan et par stykker til morgenmad. De er også nemme at lave på forhånd. Så kan du opbevare dem på køl eller i fryseren, hvis du laver en stor portion. De kan nemlig tages direkte fra fryseren og så lægges på brødristeren eller i mikroovnen. Så har du nem og sund morgenmad i en fart, som samtidig mætter godt og er lidt mere spændende end havregryn. LÆS OGSÅ: Chiagrød med hindbærkompot Pandekager med æble Her i efteråret, hvor de danske æbler er i sæson, så laver vi gerne sådan en portion her. De danske æbler er nemlig fyldt med sødme og smag – og de egner sig derfor helt perfekt til disse sunde pandekager. Du kan også toppe dem med lidt æblekompot eller tern af frisk æble på toppen. Udover æble, så har vi også tilsat vanilje og kanel til pandekagerne. Det giver sådan en god krydret smag og så passer det perfekt til æble! Du kan dog sagtens udelade både kanel og vanilje, hvis du gerne vil have en lidt mere neutral pandekage. Hvis du udelader krydderierne og sukkeret, så kan de også fungere som en lille madpandekage eller sådan en lille blinis, som du kan toppe med hønsesalat eller laks. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.