Appelsintrifli

Appelsintrifli
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

35 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på appelsintrifli med appelsiner, creme, makroner og flødeskum. En nem trifli med appelsiner, som smager så godt!

Ingrediensliste

  • Vaniljecreme

  • 3 stk. æggeblomme
  • 30 g. majsstivelse
  • 3 tsk. vaniljesukker
  • 50 g. sukker
  • 3,75 dl. mælk
  • Andet

  • 100 g. makroner
  • 6 stk. appelsin
  • 1,5 dl. piskefløde
  • cointreau

Fremgangsmåde

  1. Lav vaniljecremen. Pisk æggeblommer, sukker, vaniljesukker og majsstivelse godt sammen i en lille tykbundet gryde.
  2. Når massen er fri for klumper, så tilsættes mælk.
  3. Kog blandingen op ved middel varme under omrøring. Når cremen er kogt godt op og er tyknet, så tager du den af varmen og sætter den til afkøling.
  4. Skræl appelsiner (fjern kernerne, hvis der er det i). Vi plejer at skære skrællen af med en kniv og skærer herefter ud, så man undgår den hvide hinde på appelsinen. Skær i små stykker.
  5. Gør glas klar.
  6. Knus makroner og kom dem i bunden. Du kan evt. dryppe makronerne med Cointreau, men det er valgfrit.
  7. Fordel halvdelen af appelsinerne ovenpå.
  8. Kom et lag vaniljecreme på.
  9. Gentag med makroner, appelsin og creme.
  10. Pisk fløde til en let flødeskum og top med den.
  11. Knus evt. lidt makroner på toppen for udseendets skyld.
  12. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på appelsintrifli

Appelsintrifli med creme, makroner og frisk appelsin. Det her er simpelthen så undervurderet og lækker en dessert! Den kræver ikke de store færdigheder i køkkenet og så smager den altså bare forrygende. Især når du kan få fat i lækre appelsiner med masser af smag. Denne trifli er lagt sammen med sprøde makroner, vaniljecreme, appelsiner og flødeskum på toppen. Det er en bid af himlen og er især perfekt til dig, som ikke er til desserter, som er alt for søde. Her får du nemlig en god kombination af det syrlige fra appelsinerne og det søde fra creme og makroner. Det er sådan en trifli som er fantastisk, når der ikke er bær i sæson.

Så hvis du vil prøve en anderledes, men virkelig god dessert med appelsin, så skal du prøve denne. Alle elementerne kan gøres klar på forhånd, men vi anbefaler, at du venter med at samle den til lige inden servering. Så undgår du nemlig, at dine makroner bliver bløde. Du kan også lave det som en citrustrifli, hvor du blander appelsiner, mandariner, grape eller andre citrusfrugter.

LÆS OGSÅ: Chokoladecheesecake

Appelsintrifli

Trifli med appelsin

Det er nok ikke en trifli med appelsin, som er det første man tænker på, hvis man vil kaste sig ud i trifli. Man kan også lave så mange forskellige varianter af trifli med rabarber, hindbær, brombær og meget mere. Men er det ikke lige sæson for bær, så er sådan en trifli med appelsin altså perfekt. I efteråret og om vinteren kan man ofte få de absolut lækreste appelsiner, som er søde og tilpas syrlige. Dem elsker vi at bruge i trifli.

I stedet for makroner, så kan du også lave en hjemmelavet nøddeknas eller knuse digestivekiks eller bastognekiks i bunden. Kombinationen af de lækre kanelkiks og appelsin er altså også virkelig god!

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar